A Road To Damascus – In Retrospect

Foto: Presse

5 / 6 stjerner
      

Den første sang Untitled er en slags atmosfærisk intro til den første sang All Said And Done, som starter stille ud og så går det hele ellers løs, når der skiftes til første singlen All Said And Done. Her oplever man hurtigt hvordan bandet udfolder sig i en helt anden disciplin af genre, i forhold til det selvbetitlede debut album.

Der er virkelig gang i dette album, og den bragende og helt igennem forrygende start fortsætter til den ene sang efter den anden, og albummet er så yder professionelt udspil fra et band der stadig forsøger at bryde igennem muren på den danske musikscene. Det specielle ved dette album er, i forhold til mange andre i denne genre, at man ikke venter på at det hele skal blive fedt igen. Nej på dette album fortsætter den gode interessante og gennemførte stime hele vejen igennem, med sange som Different Eyes, Home Is Where My Heart Was, som dog slutter alt for pludselig og på en dum måde, og The Only Way.

A Road To Damascus har endda også formået, at få Harry Radford fra bandet Yashin, med på en featuring på sangen In Retrospect, og der går ikke længe før man egentlig ligger mærke til hvor fornemt Harry’s og Mikkel’s vokal komplimentere hinanden.

Stilen på In Retrospect er i forhold til det selvbetitlede debutalbum ganske anderledes. Ingen scream (hvilket man godt kunne savne på et par af numrene) og knap så hårde riffs. Dog er dette et album der i den grad er præget af genialitet, som i den grad sætter niveauet for et band, som jeg håber, man kan forvente rigtig meget af. Dette udspil skulle gerne give dem et ordentlig spark på vej frem til noget større.

Tracklist

1.  Untitled
2. All Said And Done
3. Different Eyes
4. Turn of The Story
5. Home Is Where My Heart Was
6. The Only Way
7. In Retrospect (feat. Harry Radford)
8. With All Due Respect
9. Trash What’s Broken
10. Tried And True