Dirty Old Town – The Road

5 / 6 stjerner
      

“Dirty Old Town er lyden af den tørstige sjæls ørkenvandring efter åbenbaringen og den næste whiskybar”, lyder det i presseteksten. Måtte jeg kun skrive 1 sætning om EP’en, så er dette den mest sigende sætning om musikken, der rammer lige præcis det skrevne udtryk.

Bag Dirty Old Town står Morten Christensen, udsprunget fra det desværre hedengangne band: Wrong Side of Vegas. Musikken har taget en lidt anden drejning, hen mod en meget mere western/countryrock stemning, men stadig med den fuzzede lidt syrede guitar i baggrunden, der til min overraskelse harmonerer super godt med Bob Dylan stemningen. En blanding jeg spår gode kår i fremtiden hvis Morten fastholder sit afsæt og udvikler sit udtryk. Han er allerede godt på vej.

Man kan tydeligt høre den “amerikansk highway” inspiration på albummet her, der bevæger sig både over det helt simple nærmest akustiske udtryk, til den lidt tungere rock stemning. Der er bestemt noget at høre for alle med hang til countryrock og mere tung til tider nærmest psykedelisk rock.

Dirty Old Town rammer et forholdsvist nyt område i musikken, og tegner lovende. Der er dog mere potentiale i det når det bliver udviklet, og derfor ender vi på 5 stjerner.

Tracklist:

  1. Black Storm is A-Risin’
  2. This Time
  3. You See a Darkness
  4. Devil Calls
  5. Run