Simon Kvamm – Vandmand

Foto: PR

5 / 6 stjerner
      

En omfattende solo-turné har været igang, hvor stort set hele landet er besøgt. Her blev publikum for første gang præsenteret for det, der nu er blevet til Simon Kvamms første soloalbum. Et album med sange, hvor Simon reflekterer over sin opvækst, familie og ikke mindst sin skrøbelighed.

Hele vejen igennem er Vandmand et velproduceret album, som formår at fange lytteren hele vejen igennem – selv hvis man ikke har set showet. Opbygningen er gennemtænkt, hvor der i starten af Vandmand bliver talt ned, mens der i slutningen af Solo bliver pakket sammen.

Ganske vidst er albummet kun omkring 30 minutter langt, hvilket i sig selv ikke er langt. Faktum er dog at man bliver underholdt hvert sekund, og lytter man teksterne igennem er der ting at tage med når albummet har gået sin gang. Hvorfor kan man for eksempel ikke bare nøjes med hvad man har, istedet for konstant at ønske sig mere hele tiden? (Slip red.)

Hvad der også fungerer godt på dette album er de tilføjelser der er gjort, for at der også skal komme noget nyt for dem, der har set showet og dermed hørt sangene før. På Solo er Aalborg Symofoni Orkester tilføjet, hvilket er med til at give en flot slutning på albummet. På Revner er et børnekort tilføjet, hvilket giver en god dybde og også en uskyld på sangen.

Overordnet set er det et meget velspillende album med fantastiske og eftertænksomme tekster. Man kommer vidt omkring på kort tid og det hele spiller. Det eneste savn er et par ekstra numre. Albummet er dog så godt lavet, at man kan høre det igen og igen og igen. Alt hvad Simon Kvamm rører ved bliver åbenbart til guld.

Udgivelsesdato: 27. januar 2017 (Genlyd/Sony Music Danmark)

Tracklist:

  1. Vandmand
  2. Revner
  3. Slip
  4. I Luften
  5. Lejlighed
  6. Ihjel
  7. Møtrik
  8. Solo