Rammstein – In Amerika (DVD)

Foto: PR

Live-DVD

Først og fremmest, så er Rammstein nok et af de bedste live bands man kan komme i nærheden af, og dette bekræfter de blot yderligere i denne Live-DVD, som er optaget i den legendariske Madison Square Garden. Arenaen alle musikere drømmer om at spille i.

Rammstein In Amerika Dokumentar

Dokumentaren om rejsen fra at starte med at spille for blot 15 mennesker i USA til at spille for et udsolgt Madison Square Garden, starter ud med at legender som blandt andre Iggy Pop og Chad Smith (Red Hot Chili Peppers red.) fortæller om deres ud af sjælen oplevelser de har haft med Rammstein, siden de første gang stiftede bekendtskab med bandet der blev populære i USA, og ovenikøbet synger på tysk, og altid vil gøre det.

Dokumentaren bringer mange forskellige historie om hvordan Flake og Poul Landers i DDR’s tid havde bandet Feeling B, før de i 1994 går med i Rammstein, som blev dannet af den karismatiske Richard Z. Kruspe, Christoph og Oliver.

Det er også en dokumentar om hvor stor en indflydelse bands som Anthrax med deres iøjenfaldne sceneshows havde stor indflydelse på Rammstein sceneshow, som blandt andet involvere fyrværkeri, imiterede sex scener og pyroteknik.

Det er bekendt at mange bands på et tidspunkt enten udgiver biografier eller dokumentarer om deres karriere, men denne er direkte gåsehudsfremkaldende, da det er imponerende hvor meget de tror på sig selv og bliver ved, selvom diverse managers og pladefolk til at starte med ikke tror på dem, for alt var ikke lutter lagkage for bandet.

Efter deres mega hit Du Hast, som samtlige amerikanske radioer spillede, var der blandt andet en koncert for Till og Flake blev arresteret, hvor der bliver fortalt hvilke oplevelser de havde med det, og hvordan politiet håndhævede ligegyldige love, alt efter om de kunne lide kunstnerne eller ej.

Dokumentaren fortæller blandt andet også hvordan 9/11 ændrede Rammsteins syn på hvordan USA gebærdede sig i verden, ved at invaderede Afghanistan og Irak. Dette var her Amerika og Keine Lust blandt andet blev skrevet, hvor Amerika er et direkte politisk modsvar på USAs gøren i den globale verden