Violet Road: Vi har skabt en mere åben og analog lyd

Foto: Daniel Mikkelsen

Siden deres debut blev udgivet i 2011 har VIOLET ROAD turneret Norge, region for region, og opbygget en større og større lytterskare. For os danskere vil bandet minde om et engelsksproget Kaizers Orchestra, og hvor der i øvrigt kan drages mange paralleller til Folkeklubben, der ligeledes har erobret Danmark på en lignende måde. Deres anmelderroste album “Back To The Roadshow” blev et af de bedst sælgende udgivelser i Norge i 2015. Bandet rammer Danmark henholdsvis på Posten Odense d. 8 september og Huset i Esbjerg d. 9 september.

Vi fik os en lille snak med bandet om deres lyd på det nye albums, udlandsambitionerne og om norsk power!

Hvad er den røde tråd bag jeres nye album ”In Town To Get To You”
Vi havde en grundidé om at alt hvad der blev indspillet i studiet skulle ligge højt i mixet. Således skulle instrumenteringen være præget af at være med fordi det skaber sangen. Hvis noget ikke var vigtigt for sangen, skulle det skæres væk. På den måde har vi skabt en mere åbent og analog lyd.

Hvilke tiltag har i gjort jer for at nå ud over de norske landegrænser?
Vi har arbejdet hårdt på kontaktfladen i bl.a. USA og Tyskland, men vi ønsker først at ramme de mere nærliggende og kulturelt sammenlignelige markeder som f.eks. Danmark og så bygge videre derfra.

I skal spille to koncert i Danmark til september. Hvad ser i frem til?
Violet Road er først og fremmest et liveband, så vi håber naturligvis at vi kan blæse danskerne bagover med vores energi og sange. Ved hver koncert skal vi overbevise folket om at vi kan noget unikt. Samme måde som vi har gjort i Norge.

Hvad kan koncertgængerne se frem til under jeres danske koncerter?
De kan forvente et ordentligt tryk, sange som man kan synge med på ved første lyt og så en masse norsk power!

Hvad ser i mest frem til, på den kommen europaturné?
Vi glæder os til at møde nye mennesker og ikke mindst få os vist frem for endnu flere. Vi er af den overbevisning at musik i mødet mellem band og publikum.

Violet Road gæster Danmark i henholdsvis Posten Odense d. 8 september og Huset i Esbjerg d. 9 september. Billetter kan købes på spillestedernes respektive sider.