Cloud Nothings annoncerer nyt album og koncert på dansk grund

Foto: Jesse Lirola

I adskillige interviews har der været hentydninger til et nyt album fra Cloud Nothings, og nu har de annonceret opfølgeren til Here And Nowhere Else fra 2014. Albummet har fået titlen Life Without Sound og udkommer 27. januar. Her bliver den første single den energiske rocksang Modern Act, som kan høres nederst i artiklen.

”Generelt har min musik handlet om at finde sit ståsted i verden, men jeg nåede til et punkt, hvor det blev mere interessant at tale om, hvor ubehageligt og endda farligt det kan være, bare at være sig selv. Det her album er min version af New Age-musik. Det er meningen, det skal være inspirerende,” udtaler Baldi.

Som om dette ikke var nok, giver Cloud Nothing koncert i København på Loppen den 1. marts.