Det kan du opleve i weekenden (uge 21)

Sommeren er over os, og det betyder også at festivalerne er godt igang, hvilket er det vores fokus vil være på i denne uge.

Den første festival vi kigger på er en af Danmarks største, nemlig Jelling Festivalen, der går igang allerede imorgen den 24. maj, hvor man blandt andet ville kunne opleve store kunstnere som Ozzy Osbourne & Friends, Manic Street Preachers og Status Quo. Udover disse tre store internationale navne, byder festivalen også på danske navne som sidste års Melodi Gran Prix vinder A Friend In London, som iøvrigt forventer at udgive deres debutalbum efter sommerferien, ellers er der også Magtens Korridorer, Surfact (som vi tidligere har anmeldt), Terminal og mange andre. Festivalen foregår i fire dage.

Udover Jelling Festival, foregår der også nogen mindre en-dags festivaler rundt omkring i Danmark. En af dise er Faaborg Sommerrock som foregår lørdag den 26. maj. Til denne festival kommer navne som Magtens Korridorer og Kim Larsen og Kjukken så der er helt sikkert lagt op til fest i Faaborg.

En anden festival der foregår en enkelt dag, som måske også er en af de lidt større er Herning Rocker, det var ikke helt sikkert om festivalen blev skudt igang i år, men festivalen fandt penge og løber af stablen den 26. maj. med non-stop fest fra klokken 11-24, og der bliver blandt andet budt på navne som D-A-D, Magtens Korridorer samt Black City.