L.I.G.A præsenterer første single som duo

Foto: PR

L.I.G.A, som nu kun er en duo bestående af Nicky og Ihan, har taget musikken tilbage, og er nu klar til at udgive den første single, 1 ud af 1 million, fra den kommende EP.

Den nye single er resultatet af, at duoen er kommet ud på den anden side, efter de har brudt med det gamle pladeselskab og det tidlige medlem, Feras Agwa.

”Vi har taget musikken tilbage. Fem dage efter bruddet med det gamle bagland gik vi i studiet, og blev der nat og dag. Vi er for unge til bare at hvile på laurbærrene, og ville gøre præcist det modsatte af hvad vi har gjort før.
Ihan og jeg samlede et nyt hold med de fedeste folk, som forstod hvor vi gerne ville hen med vores lyd,” fortæller Nicky Russell.

1 ud af 1 million er udelukkende skrevet af Nicky, som for første gang i lang tid følte sig inspireret.

EP’en udkommer senere i år, hvor kærlighed på godt og ondt er et gennemgående tema.

Hør den nye single her.