Lady-Like er ude med slagkraftig debut-EP

Foto: Presse

Viborgensiske Lady-Like udgav fredag den 21. marts 014 deres selvbetitlede debut-EP på samtlige populære digitale platforme. Ep’en har en samlet spilletid på 18 minutter og består af i alt 4 rock n’ roll-numre.

Om EP’en udtaler guitarist, Martin Jørgensen “”Vi har haft meget fokus på at finde vores egen lyd med inspiration fra slut-80erne og start-90erne, hvor alle instrumenter er kørt helt frem i lydbilledet, så det rammer lytteren som en knytnæve i ansigtet. Netop denne lyd passede rigtig godt til de her fire numre, vi har valgt at udgive på vores første EP.”

Releaseparty

Udgivelsen fejres lørdag den 12. april, i Viborg lokale musikbutik, Rockbutikken, klokken 19:00. Her vil Lady-Like spille alle EP’ens numre i intime omgivelser, og hvis stemningen er til det, vil de da ikke udelukke at de spiller lidt ekstra numre. Derudover vil det også være muligt at købe et fysisk eksemplar af EP’en.

“Vi glæder os helt vildt til at få de her numre ud. Nu har vi efterhånden eksisteret som band i tre år, og i den periode gjort os en hel del oplevelser live, hvilket har været perfekt.” udtaler sangeren Jens Agerbo Hansen og fortsætter: “Nu har vi endelig en håndfuld inspillede numre som vi kan være stolte af, og som forhåbentlig kan være medvirkende til at sende os et skridt op af karrierestigen.”

Berlin og bookingagent

Netop som Ep’en er udgivet, har Lady-Like også indgået et samarbejde med en bookingagent, som allerede er i fuld sving med at få bandet ud på de danske spillesteder og festivaler. Næste stop i udlandet er Berlin på spillestedet Saga Club, som er på kalenderen den 22. maj. De håber iøvrigt at kunne tilføje en koncert eller to inden turen går til det tyske.