Lightwave Empire klar med ny single

Foto: PR

Blot et år efter debut-EP’en er Lightwave Empire klar med den nye single I Need You Sundown, som kommer direkte fra Bjarke Niemanns studie i LA, hvor den danske musiker arbejder tæt sammen med den amerikanske superproducer, Dave Sardy (RHCP, The Killers m.fl.). I Need You Sundown forener Lightwave Empires pompøse orkesterpop med legende synthesizers, bunder sammen med den stærke melodi og Bjarke Niemanns altid nærværende og intime vokal.

Om den nye single fortæller Niemann: ”Alt ser godt ud i solnedgangen. For mig handler dette nummer om at finde trøst i solnedgangen og den tilstand den sætter mig i. Den er stabil i sin tilbagevenden og man føler sig tryg i det store tandhjuls flotte omdrejning. Man fatter nuet”.

Lightwave Empire kan blandt andet opleves søndag den 11. juni på NorthSide.

Hør den nye single her.