Nephew klar med ny single

Efter at have været hovednavn på den mest besøgte Grøn Koncert nogensinde, er Simon Kvamm, Kristian Riis, René Thalun, Søren Arntoft og Kasper Toustrup, som tilsammen danner det danske rockband Nephew klar med en ny single. En single, hvor bandet tager et skridt i en mere rocket og organisk retning, og samtidig går tættere på hjertet end nogensinde før.

“Hjertestarter” som singlen hedder og som udkommer mandag den 27. august er på den ene side en hyldest til Vesterhavet, dets kræft, skønhed og foranderlig, men den skyder sig også derind i menneskesindet hvor rutinerne renses ud og batterierne lades op så livet kan mærkes, føles og opleves igen.

“Hele mit liv er jeg kommet ved Vesterhavet. Nogle gange ligner det kviksølv, andre gange champagne, men hver gang virker det som inspiration. Når jeg kan mærke mig selv, og mit hjerte er gået i standby, så virker Vesterhavet som en løftestand ud af denne tilstand. Som en Hjertestarter” udtaler Simon Kvamm.

“Hjertestarter” er også titelnummeret fra det kommende album, der er på gaden den 2. november. Et album hvor alle bandmedlemmer som noget nyt kan høres synge, og guitaren fylder mere i lydbilledet samt et album hvor Simon Kvamm har arbejdet med en inderlighed og dyb personlig puls i teksterne. Albummet holder også fast ved de stærke melodier og det skarpskårne udtryk Nephew er kendt for.