Nik og Jay klar med en blandet landhandel.

Oftest ved man ikke hvad Nik og Jay levere til deres lyttere, før det rent faktisk er leveret, og det er også tilfældet denne gang. For efter de to seneste hitsingler, hvor der blev sunget på engelsk, har duoen valgt at vende tilbage til en dansksproget sang. Sangen hedder #pæntnejtak og bliver sendt ud fredag den 6. september. Ydermere er de også klar med et album til oktober, hvor de to hits United og Oceans Of You, også vil være at finde.

#pæntnejtak er energi #pæntnejtak er fart på
#pæntnejtak er for de garvede dansehjerter og blødende discofødder
#pæntnejtak er for de unge #pæntnejtak er for de voksne
#pæntnejtak er 100% Nik & Jay.

Meget passende følges albumudgivelsen op med en tour rundt i hele kongeriget til november. Billetsalget er i gang på billetlugen og billenet.

15.11.2013 Portalen, Greve
22.11.2013 Multisalen, Aalborg
23.11.2013 Koncerthuset, København
24.11.2013 Koncerthuset, København
29.11.2013 Stadium Arena Fyn, Odense
30.11.2013 Musikhuset, Aarhus