NorthSide klar med ny håndfuld navne

Foto: PR

NorthSide i Aarhus bliver i den grad præget af rock til næste år. Idag er selveste legendariske Iggy Pop blevet offentliggjort, som har stået bag klassikere som I Wanna Be Your DogSearch & Destroy, The Passenger og Real Wild Child. Iggy spiller om fredagen.

Det næste navn er amerikanske Deftones, som også skal spille om fredagen. De har over syv plader vist at de ikke bare besidder evenen tl at skrive hårde og energiske metal-track, men også at inddrage elementer fra støj- og progressiv rock.

Udover disse hovednavne, kommer et andet navn, som var nødsaget til at aflyse på samme festival i 2013. NorthSide har kæmpet siden om at få dem booket igen, og nu er Bloc Party endelig klar til at spille på NorthSide i 2016.

Sidst er Yeasayer og den aarhusianske trio Velvet Volume også klar.

Dermed er der atten navne på plakaten, og det foreløbige line-up for NorthSide 2016 er nu som følger: Beach House, Beck, Bernhoft, Bloc Party, C Duncan, Caribou, Deftones, Iggy Pop, Lukas Graham, Malk de Koijn, Sigur Rós, The Minds of 99, Ukendt Kunstner, Unknown Mortal Orchestra, Velvet Volume, Wilco, Yeasayer og Yelawolf.