Raske Penge udgiver maxi til juni

En af nøglepersonerne i det sprudlende danske dancehall-miljø, Rasmus Poulsen også kendt som Raspe Penge, udsender sin debut-maxi “Original” mandag d. 11. juni på Raske Plader via Target Records.

“Original” er opfølgeren til sucessen Raske Penge har oplevet på det seneste med singlen “Rundt”, der er blevet til i samarbejde med Klumben. Pt. har Raske Penge “Intelligent”, der også er hentet fra EP’en, i rotation på P3.

Udover dette, har Raske Penge på det seneste optrådt i Tivoli og varmet op for Malk De Koijn. Raske Penge er også på programmet til årets SPOT og Roskilde Festival.

Raske Pnge fejrer udgivelsen af ”Original” med flg. tre releasefester:

26/05/12 @ 1000Fryd, Aalborg
09/06/12 @ V58, Aarhus
10/06/12 @ RubADub Sundays/Stengade, Kbh

RASKE PENGE’s maxi ”Original” udkommer digitalt og på vinyl som super lækker gatefold 12-tommer d. 11. juni på Raske Plader via Target Distribution.

Videoen til “Intelligent” kan ses herunder