Roskilde Festival præsenterer første hovednavn

Foto: PR

For præcis en måned siden, afslørede Roskilde Festivalen navne som Mew, Suspekt og Lamb of God. Idag er de klar med det første hovednavn – Nemlig Happy sangeren Pharrell Williams.

Nogen kalder ham også blot for Kong Midas, da alt han rører ved bliver til hits. Her ses blandt andet Ed Sheerans Sing, Daft Punks Lucky og mange andre, fra hans imponerende bagkatalog.

Roskilde Festivalen har også store forventinger til koncerten: “Vi forventer, at Pharrell WIlliams og hans band leverer et show på Orange Scene, der bliver tætpakket med højdepunkter fra hele hans karriere, og vi taler både om hans egne solo-numre og de utallige hits, han har skabt for andre stjerner. Vi glæder os, og vi er på ingen måde i tvivl om, at han er én af de stjerner, der virkelig er i stand til at samle det helt store publikum på Roskilde Festival på tværs af smag og genrer,” udtaler programchefen Anders Wahrén.

Med denne offentliggørelse er 10 ud af 169 solister og bands offentliggjort.