Se Muse i ny musikvideo til Dead Inside

Foto: Still fra musikvideo

Muse, som kommer til årets Roskilde Festival, har netop udgivet musikvideo til singlen Dead Inside. Denne sang er en forløber til albummet Drones, som bliver udgivet den 6. juni 2015.

Musikvideon er tildels optaget af droner, og Matt Bellamy har også afsløret, at udover droner, som det gennemgående tema på det kommende album, vil de kommende koncerter også blive akkompagneret af denne teknologi i luftrummet over publikum.

“Vi kan altid godt lide at bruge moderne teknologi i vores shows, de seneste videoskærme eller lys-shows, lasere eller hvad end der nu er derude.”