Skive Festival klar med publikumsfavorit på plakaten

Foto: Morten Rygaard

I øjeblikket er han på en omfattende turné rundt omkring i det danske land. Her har Steffen Jungersen blandt andet kvitterede med 6 stjerner og ordende “ingen over, ingen ved siden af og for den sags skyld”. Nu er Kim Larsen endnu engang klar til at indtage Strandtangen i Skive og det er ikke tilfældigt at den 71-årige troubadour har været et stort ønske til den 25. udgave af Skive Festival.

”Der er pludselig opstået en unægtelig magi omkring Kim Larsen, der sidste år rundede 70 år. Folk myldrer til hans koncerter, som var det den sidste og han præsterer bedre end nogensinde før”, udtaler Charlotte Danefeld – PR ansvarlig på Skive Festival og fortsætter: “Derfor kan vi simpelthen ikke holde 25 års jubilæum uden ham. Det er ret magisk i sig selv, at Skive Festival har eksisteret i 25 år, så selvfølgelig skal hele Danmarks troubadour nr. 1 være med til at understøtte magien til næste år.”

Selvom Kim Larsen har rundet de 71 år, forhindrer det ham selvfølgelig ikke i at udgive et nyt album til foråret, hvor singlen Moder Jord allerede er ude.

De fulde liste med navne til Skive Festival 2017 er indtil videre: Kim Larsen, Magtens Korridorer, Suspekt, Dúné, Djämes Braun, Phlake, Italo Brothers, Benal, Rocazino, Birthe Kjær, Kandis, Kim & Hallo, Infernal og Johnny Madsen.

Skive Festival 2017 foregår fra den 1. juni – 4. juni og billetter kan købes her.