Suspekt annoncerer nyt album med dyster kortfilm

Foto: PR

Suspekt er uden tvivl danmarks ubestridte hiphop elite. De modtog intet mindre end 5 statuetter til DMA for deres sidste album V. Nu er trioen klar med deres sjette album, som udkommer den 17. februar 2017, som har fået den opsigtsvækkende og stærke titel 100% Jesus. Et album som på mange måder er en magtdemonstration og manifestation af bandets mangeårige erfaring og vilje til fortsat at forny sig.

“Titlen afspejler ene og alene den sindstilstand, vi har befundet os i de sidste to år, hvor vi har arbejdet på det her album. Der er ingen tvivl om, at det her er vores bedste værk til dato. Det er det mest velproducerede album vi nogensinde har skabt og vores tekster har aldrig været skarpere end nu. Et resultat som dybest set afspejler den modenhed, som er tilkommet os i takt med at vi er blevet en helt del rigere på erfaringer og befinder os netop dér, hvor vi mener, at vi hører til.” Fortæller bandet om titlen på albummet.

Nyheden følges op med en knap 6 minutters kortfilm, som er skabt af Martin Skovbjerg og Jacob Møller. De to formår at tage seerne med på en rejse igennem den mere dystre version af Suspekt-universet. Alt imens får seeren et forspi af lydsiden på den kommende plade.