Tinderbox er ligesom den festival man hele tiden manglede

Foto: Pernille Grubbe Andersen

Se galleri fra festival her

Tinderbox oplevede meget modstand, da det kom frem at Fyn har fået en ny festival. En festival som startede ud med de mest populære navne, som talte Calvin Harris, Robbie Williams, Major Lazer og mange flere populære navne.

Det effektive personale og den rene plads

Det første indtryk jeg fik af festivalen, var et utroligt effektivt personale, som var gode til at hjælpe. Ikke blot hinanden i de forskellige boder, men også gæsterne som ankom til festivalen. Alt kørte som smurt og jeg oplevede aldrig kø for at komme ind på festivalen igen, hvis jeg lige var væk fra pladsen i kort tid.

Godt nok var jeg kun tilstede på pladsen om søndagen, grundet diverse andre ting, der skulle ordnes, og hvad forventer man på tredje dagen? Masser af rod, skodder og affald over det hele, klamme toiletter og hvad der nu hører til. Dette var dog ikke tilfældet, for aldrig nogensinde har jeg oplevet en festival være så ren og ryddet som Tinderbox.

Musikprogrammet

Søndagens musikprogram, var ligesom de andre tage, tætpakket med musikere som man vel bare skulle se, bare for at sige at nu har man også set dem. Enten fordi man ved deres show er noget ud over det sædvanlige, eller fordi det er et band man generelt bare godt kan lide at lytte og fyre den af til. Hertil skal det også nævnes, at jeg egentlig synes, at den måde de har sat de forskellige navne til at spille, så rød og gul scene overlapper hinanden, og blå scene for sig med MagicBox der hinsides de andre scener har lidt sit eget liv.

Selvfølgelig vil der altid være navne man vil se, men ikke kan fordi der er et andet navn man ligesåvel vil se samtidig på den anden scene, noget der ikke kan undgås.

Bevæg pladsen kunne være bedre.

Det eneste der dog var en anelse irriterende ved pladsen på Tusindårsskoven var, at når der er godt 23.000 mennesker samlet på ét sted, så begynder det at blive lidt svært at komme frem og tilbage fra den ene scene til den anden, eller fra madboden og hen til en bar. Her kunne der ledelsen godt overveje at gøre et eller andet, så der ikke var nær så mange af de helt store hæng-ud-telte i midten af pladsen.

Det var festivalens første år, men man skulle tro de havde været i gang længere tid. Alt var up-to-date, intet manglede og folk var skønne og alle havde en fest med hinanden. Derfor skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til at dække festivalen igen næste år. Hvis man endelig skal lægge ud med karakterskalaen, så er det en 10’er med pil op af, for de læner sig så meget op af den perfekte festival.

Tinderbox er ligesom den grimme ælling, der blev en smuk svane, hvor fortællingen om den grimme ælling er slettet og kun historien om den smukke svane er tilbage.