To danske metal-navne klar som support til Rammstein

Foto: Thomas Nygaard

To yderst stærke danske metal-navne er klar til at sikre, at Rammstein-koncerten i Horsens den 25. maj kommer buldrende afsted fra første sekund. Begge har tidligere opvarmet for Metallica da de gæstede Danmark tilbage i Februar. Det er Helhorse og Defecto.

Helhorse blander metal, punk og klassisk rock, og sådan har det altid været, siden de fandt sammen i 2006. De har gæstet talrige danske spillesteder og festivaler og har før Rammstein koncerten også varmet op for prominente navne som AC/DC, Slayer og Anthrax.

Defecto spiller melodisk progressic metal, der blander massive riffs med iørefaldende omkvæd og et symfonisk udtryk. Deres debutalbum Excluded, var nomineret som årets udgivelse ved High Voltage Awards. Bandet har blandt andet opvarmet for Metallica tilbage i februar 2017.

Først supportnavn går på klokken 17:00
Rammstein forventes at være færdig klokken 23:00