3-dobbelt EP-udgivelse af Supremo, The Number og Plastik


Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 1384

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

[yasr_overall_rating size=”medium”]

Mandag d. 2. april bliver en glædens dag for danske dubstep-tilhængere. Der udsender det nyetablerede basskollektiv Massive Tunes nemlig tre EP’er i samarbejde med Target Distribustion. Det drejer sig om Supremo med EP’en ”Kaos & Ravage”, The Number med EP’en “Come Get It” samt Plastik med EP’en “Pop Er Død”.

“Kaos and Ravage” 4/6 stjerner

Supremo er et nyt dansk “hipdub”-projekt med rapper og sanger Moses Okpurughre som frontfigur. Moses er gået sammen med producerne The Number og Plastik om at udvikle Supremo’s karakteristiske lyd, der henter sin inspiration hos dubstep, hiphop og pop. Deres nye EP “Kaos and Ravage” er opfølgeren på den første single “STØJ!” fra 2011.

En fusion mellem hiphop og dubstep – heraf navnet hipdub, som Moses Okpurughre selv udnævner Supremo’s genre til at hedde. Uanset navnet på blandingen af genrene er det ikke desto mindre et temmeligt festligt mix af hiphoppens hurtige rim, dubsteppens dybe, tunge basgang og popsteppens frække beats. Desværre savnes den variation, der ville løfte “Kaos and Ravage” fra at blive semi-ensformigt og primært være en hiphop-domnineret EP, til at skille sig ud og være mere eksperimental evt. med flere vokaler/genrer. Når det så er sagt skal “Kaos and Ravage” have ros for numre som “STØJ!”, “Slå Dig Løs” og “Spil Mig!”, som uden tvivl vil blive taget godt imod på de dubstep-mindede, danske natklubber.

“Come Get It” – 4,5/6 stjerner

The number er en dubstep-duo bestående af de to producere, Kruger&Dave og The Doctor, der i 2011 gik sammen om at skabe et nyt elektronisk musikprojekt. Med baggrund i de elektroniske genrer dubstep, drum’n’bass og twostep har The Number skabt en samling af eksperimenterende og spændende lyde med deres nye EP “Come Get It”.

EP’ens første nummer “Ouverture”, som også er The Numbers første singleudgivelse, sætter stemningen. Der er tale om hardcore, ond dubstep. Man må sige, at der er en klar rød tråd igennem EP’en – blandingen af den dybe, dominerende wobble-bas samt den hvinende bass-line er kendetegnene på dubstep og grime og må i den grad også siges at være fremtrædende her.
EP’ens 6 numre kommer godt rundt i spektret af dubstep og elektro – der er rap i form af Pede B på nummeret “Håber På Det Bedste”, der er flere forskellige mandlige sangvokaler samt en enkelt kvindelig på nummeret “Fast Life” (feat. Kahlil Rhodes og Franceska), og sidst men ikke mindst er der de mere syrede, hardcore beats-numre. Direkte inspirerende er måske så meget sagt, men god, solid og til tider fængslende dubstep og danse/syre-ud musik kan det i hvert fald siges at være og især de ovennævnte numre er værd at tjekke ud – det her skal danses, svedes og headbanges til på klubberne og bliver det forhåbentligt også.

“Pop Er Død” – 3/6 stjerner

Sidst men ikke mindst har vi Plastik. Manden bag dette nye elektropop/dubstep-projekt er The Esb (også kaldet Esben Iversen) og han står bag alting selv: lige fra sangskrivning til indspilning. The Esb har tidligere samarbejdet med en række kendte kunstnere såsom Timbuktu, Kenneth Bager, Rasmus Seebach, KNAConnected, Joey Moe, Clemens & Ezi Cut.

Med det lidt reggae/dub-inspirerede dansenummer “Alien” sparkes EP’en “Pop Er Død” i gang. Esben Iversens dansksprogede sang er tydeligvis i fokus alle numrene i gennem og med en meget poppet vibe sættes dagsordenen – det her er dansemusik med pop på. Ligegyldige sangtekster, kiksede rim og en ikke særlig overbevisende vokal er desværre resultatet. Udover at teksterne på “Pop Er Død” ikke er lyrik i verdensklasse, er melodierne mainstreame og en anelse klichéfyldte, dog er kombinationen af beatsene værd at nævne, f.eks. på nummeret “Alien”.

En samlet konklusion af de tre ovenstående anmeldelser må være, at Massive Tunes absolut skal være tilfredse med deres debutudgivelse. Alt i alt indeholder Massive Tunes’ udgivelse lidt til enhver smag: Der er “hipdup” – den temmelig succesfulde fusion af hiphop og dupstep fra Supremo, der er hardcore syre-dubstep/grime blandet med flere dansable numre fra The Number,  og der er halvligegyldigt pop med (lidt) dubstep på til de danseglade fra Plastik.

4 / 6 stars