Anja Kickbusch – Don’t Pretend
Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 1384
Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707
Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707
[yasr_overall_rating size=”medium”]
Den danske sangerinde Anja Kickbusch er en 34-årig skuespiller, musiker og sangskriver og er nu klar med sit debutalbum ”Don’t Pretend”, der ikke er en typisk, dansk rockudgivelse. Pladens genrer bevæger sig lige fra britpop og garage til folk og 70’er rock, men med et så bredt spektrum af genrer bliver lytteren hurtigt forvildet ind i en rodebutik af et musikalsk univers.
Med albumtitlen ”Don’t Pretend” i mente virker det imidlertid selvmodsigende, at sangerinden selv lægger så meget vægt på sin egen teatralske side og lettere skabede udtryk – men hvad albumtitlen samt sangteksterne egentlig hentyder til står hen i det uvisse pga. utydelig artikulation og diktion samt manglende tekstblad. Der er en gennemgående melankolsk stemning på pladen, der selv på de mere uptempo numre skinner i gennem, men om det er bevidst eller ej er svært at gennemskue. Anja Kickbuschs stemme er i sig selv en stor bidragende faktor til den dystre og tunge stemning på pladen – dog er den hverken interessant eller indbydende nok til at bære den.
Interessen for debutalbummet “Don’t Pretend” falder i takt med, at den ene intetsigende sang efter den anden udføres uden at hverken instrumenteringen eller vokalen fænger, men tværtimod irriterer denne lytter. Sangen ”A Part of Me” og ”So Little Do I Know About Life” er de eneste numre på pladen, der rent faktisk synes at have noget på hjerte og dermed formår at gøre sig bemærket. Anja Kickbusch’s vokal fremstår til tider teatralsk og skabende, men på samme tid intens, kantet og legesyg og kunstnere såsom Tina Dickow samt Savage Rose’s forsangerinde Anisette står som tydelige inspirationskilder. Dog ville det klæde Anja Kickbusch gevaldigt at lægge det teatralske på hylden og holde en mere stilren linje, for det er netop her hendes stemme får lov til at udfolde sig.
En positiv ting ved pladen er, at “Don’t Pretend” ikke forsøger at levere en mainstream strøm af hits, men derimod stræber efter at være en mere atypisk og udtryksfuld rockudgivelse – Og selvom dette ikke lykkes til fulde, skal Anja Kickbusch have ros for at turde skille sig ud. De lejlighedsvise glimt af talent og musikalitet pladen giver, går dog tabt i prætentiøse og overambitiøse opsætninger og får derfor to stjerner herfra.
Seneste kommentarer