Forever Still – Scars (EP)

Foto: PR

5 / 6 stjerner
      

Der er upcoming kunstnere, der tror de kan noget og der er upcoming kunstnere der spiller røven ud af bukserne og svømmer i talent og burde have flere lyttere. Her kan man blandt andet nævne Forever Still, der viser professionalisme på et højt plan i den alternative rockgenre.

EP’en, som er blot 3 numre lang, starter ud med titelsangen Scars, som viser hvor mange kvaliteter forsangerinden Maja Schønning er i besiddelse af, nemlig sang, scream og meget mere til – hertil er tilsat en velkomponeret fornem musikalsk sammensætning af bandet, der ligeså meget viser en yderst god præstation bag de respektive instrumenter.

Den sidste sang Miss Madness, udstråler nærmest “cliffhanger”, for den slutter meget underlig, som om man kan forvente der kommer mere af sangen, men det sker bare ikke – desværre. Tre sange er heller ikke meget, og det er også en af de få ting der irritere mig. Jeg vil nemlig gerne høre mere fra dem.

Scars er helt sikkert en EP bandet kan stå indefor.