Ghost of Belle Starr – Ghost of Belle Starr (EP)

Foto: PR

4 / 6 stjerner
      

Denne EP er Ghost of Belle Starr’s debut plade, og det tegner umiddelbart godt for de seks medlemmere der befinder sig i bandet. EP’en starter ud med en fornuftig sag af en sang, hvor man trods alt lige skal vende sig til Mikkels vokal, der har en speciel klang, men ikke en dårlig vokal. Tværtimod. Den formår altså at sætte en stemning på plads, som passer godt ind i deres musikalske miljø, der spænder over den første halvdel af EP’en, hvor tempoet er en anelse hurtigere end den sidste halvdel.

Sun In My Eyes minder en smule om åbnings sangen, men munder ud i noget ganske godt materiale, der giver en afstemningen af kvalitet, og nærmest en musikalsk forførelse der hurtigt binder en. Dette fortsætter i den stille Some Nights Are Free med rolige nedslag på guitaren.

Det er mig altid en gåde hvordan upcoming bands altid formår at imponere mig mere end de etablerede bands. Her er Ghost of Belle Starr bestemt også et af de bands der nemt fortjener opmærksomhed på deres kunnen i opbygningen af musikalske værker, der gør at 4 numre bare ikke er nok til at danne den helhed i det musikalske univers, denne aarhusianske sekstet befinder sig i. Albummet udkommer forhåbentlig snart, og til den tid vil man helt sikkert kunne føle den helhed. Til den tid må man “nøjes” med disse 4 yderst gode sange fra et meget interessant band.

Tracklist

1. Pink Guillotine
2. Sun In My Eyes
3. Some Nights Are Free
4. Inertia in C Major