LAZY JEDI – Work In Progress

5 / 6 stjerner
      

De fire unge fyre Benjamin Nybo, Kim Stark, Lars Kristensen og Jeppe junker, er de 4 jedier bag deres debut-EP: “Work In Progress”. Stilen er lagt fra første nummer: En omgang rock med dansk udtryk, blandet med det bedste fra klassisk rock, og set med poppede øjne når det kommer til melodierne. LAZY JEDI har tidligere spillet på bl.a. Jelling Festivalen.

EP’en starter med god energi, i form af en intro-solo i “When Life Passes By”. Bassen er lidt utraditionel i stilen, men den giver det hele et løft i stedet for den klassiske rock-bas der blot følger akkorderne. I det hele taget kan man høre at der er gjort meget ud af samspillet, og instrumenternes rolle i forhold til hinanden. Nummeret breakes op med et mere rocket twist i midten, og sluttes i øvrigt af på samme måde som introen, med et solo-riff.

Nummeret “Over And Over” er EP’ens ballade. Den starter med et stille fingerspil, og bygges mere og mere op, indtil den til sidst eksploderer i en solo. That’s the way we rock. På tråds af sårbarheden ved den nøgne stemme mod en stille guitar, så synes jeg faktisk forsangeren slipper ret godt fra det.

“Take Me Home” er det tredje nummer på EP’en, og her bliver det straks lidt mere rocket. Bandet holder fast i stilen med lidt intro lir, og ellers kører det på skinner derudaf. Nummeret fungerer godt som optakt til det sidste nummer “Ended In Defeat”, som er noget hårdere end de første tre numre, både i musik og tekst. Sætninger som “lying tragic waste” og “get down on your knees, all down low, baby show me how to blow” er at finde i dette nummer, sammen med soloer og distorted guitar. Her nærmer vi os “rigtig rock”, men det bliver stadig holdt lidt nede i det poppede udtryk – muligvis af forsangerens bløde stemme.

Lytter man godt efter, kan man høre relationerne til det hedengangne band Kick The Kangaroo, som huserede sidst i 90’erne og i 00’erne, og faktisk er inspirationen ikke langt væk, da begge bands stammer fra samme område. LAZY JEDI prøver ikke at være noget de ikke er, og det kan høres på deres EP. Der er dog et spring fra de første tre numre til det sidste, som er en del mere rocket i udtrykket. Det virker lidt som om bandet ikke helt har fundet deres ståsted endnu, men de er helt klart på vej i den rigtige retning.

Er du til en ordentlig omgang poprock i en af de bedste klasser, så er LAZY JEDI sikkert lige noget for dig. Men hvis du forventer tung rock, så går du forgæves.