Livløs – Livløs (EP)

Foto: PR

2.5 / 6 stjerner
      

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, men lad mig prøve med dette: Livløs’ EP starter ud med en af de mest forudsigelige måder man kan starte en metal sang på. Et flot HUH og Sheets fortsætter. Dertil er tunge riffs og hurtige trommer med dobbeltpedal og hele moletjavsen tilsat. Præcis som man hører det på meget andet dødsmetal.

Men det er jo ikke fordi de ikke gør det godt i Livløs. De har styr på det tekniske og formår at leverer hele albummet igennem, der er gang i den og det er jo sådan det skal være, så på den front er det jo i den gode ende af stjerneskalaen. Det trækker dog bare gevaldigt ned når der ikke er meget nyt i måden sangene er komponeret og skrevet på.

Hallucination er en af de bedre sange på EP’en, som blander både den hårde tunge musik med den både bløde og lette guitar. Det er med til at give dybde og noget anderledes at lytte til. Altså sådan man burde have det på alle andre sange.

Udgivelsesdato: 19. april 2016