Men of Polaroids – Following The Sun

Foto: PR

[yasr_overall_rating size=”medium”]

Det 7 numre lange, eller korte album om man vil, starter ud med en yderst fornuftigt vers fra duoen i titelsangen, med en dyb Coldplay lignende stortromme der på magisk vis, bestemmer beatet i sangen. En yderst interessant start, der udfordrer mig en anelse. Det virker umiddelbart ikke til at det er bevist, da det mest af alt lyder til at vilkårlige instrumenter er blevet smidt ind for at give lidt mere fylde. In Time redder dog albummet med en forløst rundgang, hvor de ikke virker til at have travlt med forskellige instrumenter. Dertil er det passende at tilføje, at det musik Men of Polaroids tilfører det danske musikmarked er markant anderledes i forhold til, hvad man normalt hører i de danske radioer

Det usædvanlige ved dette band, er at man gennem hele albummet føler man er til koncert med dem. Det giver nærvær, og det faktum at man er i stand til dette, er ganske enkelt et enestående eftertrykkeligt element i sig selv, som er værd at værdsætte når man for en gang skyld endelig oplever sådan noget. Det sker nemlig ikke så tit.

Der er noget magisk ved dette band. Deres musik kan bruges til vildt mange ting. Blandt andet videofrekvenser eller kunst for den sags skyld. Det er tæt på at være indierock når de ikke haster rundt med deres respektive instrumenter. Det står også ved det faktum, at dette band helt klart har en fremtid i musikken. 7 numre er ikke meget, specielt ikke fra et band der gør det så godt som dem, og trods de enkelte irritationsfaktorer, viser de rigtig mange kvaliteter på de omkring 33 minutter albummet varer.

Tracklist

1. Following the Sun
2. In Time
3. Darkness
4. What You Wanna Be
5. Feel Something
6. Can’t Stay Here, Can’t Die Here
7. Neon Shadows