Sonja Hald – Klæk!

Foto: PR

[yasr_overall_rating size=”medium”]

Tag én del Eik Skaløe, én del C. V. Jørgensen, én del Steffen Brandt og drys med overdrive-guitar, psykedelisk bas og friske trommer – så ender du op med Sonja Hald, der trods navnet, består af fem fyre.

Navnet på bandet er lige så skævt, som teksterne er. I 70’erne ville ingen nikke skævt til linjer som: “Åh Mona Mona Mona Mona, der er ild i tobakken” … “Og du boller lidt med Carsten, og du kysser lidt med Nina”. Netop nummeret om Mona starter ud som som en gang surfrock, nærmest i stil med Beach Boys, og er med til at understrege diversiteten i numrene, der ender ud i samme fede sound, på trods af de virker vidt forskellige.

Et nummer som det om “Rosalindas hjerte” – om pigen der er lavet af plastik – trækker nærmest paralleller til langsom pop, ja nærmest helt over mod dansktoppen, men formår stadig at give den et skud 70’er feeling med den tilnærmelsesvis absurde tekst om hendes hjerte, som skal trækkes op med snor.

På nummeret “Sådan er det bare” trækker stilen over mod en gang C. V. Jørgensen, mens pladen langsomt dør lidt hen herefter. Den fanger mig langsomt igen til sidst – dog ikke på samme højde som der lægges ud. Flere af skæringerne grænser til genialitet i teksterne, sammensætningen i musikken m.m., men der er lidt for mange numre som blot virker som fyld. Kunne de bibeholde feelingen fra de første par numre på resten af pladen, ville det have været tæt på en topscore.

I stedet ender vi på 4,5 stjerner ud af 6, samt et album der giver store forventninger til det næste, og som helt klart vil danne bølger ud i det danske musikliv.

Udgivelsesdato: 25. februar 2017 

Tracklist:

1. Signal
2. Mona Mona Mona
3. Kaskaderne
4. Rosalindes Hjerte
5. Sådan er det bare
6. Stålsat
7. Den Gale Vej
8. Sukkerelefanter (Feat. Laura Mo)
9. Slipsedrenge
10. De Sidste (Feat. Johan Olsen)
11. Klæk!
12. Fremmed