The Last Chosen Boy – The Room 10 sessions (EP)

Foto: PR

[yasr_overall_rating size=”medium”]

Fra første anslag på guitaren i åbningsnummeret “He Cries The Sun”, står det klart at her er tale om en solid omgang rock. Ret klassisk faktisk, med en steady stortromme og et guitarriff der muligvis kunne forveksles med noget der ville kunne høres hvis man en dag gik forbi øvelokalet, hvor AC/DC stod og jammede. Langsomt bliver nummeret bygget op til mere rock, men det er som om den helt store eksplosion udebliver. Samtidig brydes nummeret senere med et c-stykke, eller skulle jeg skrive afbrydes, for det er som om stykket ikke holder helt den samme ånd, som tracket ellers lægger op til.

På det næste nummer “Pathetic Compassion”, er der lidt mere energi, allerede fra starten. Her er det som om det hele passer lidt bedre sammen, mens den rå rock toppes med en ganske poppet melodi – hvilket faktisk styrker nummeret i mine øjne. I dette nummer passer det allerede nu obligatoriske c-stykke bedre ind, og skaber en mere glidende overgang. Slet ingen tosset omgang rock.

Nummeret “Dragging My Bones” kommer ikke helt derned i stemningen, som titlen og teksten måske kunne antyde. Til trods for det, er det stadig en god gang rock, igen med en meget melodisk, nærmest poppet, vokal i omkvædet. Til gengæld bydes der på fede breaks – bl.a. et fedt break lige inden soloen sparker i gang.

Så snart “Godspeed” sættes på, får jeg stærke relationer til Tim Christensen And The Damn Crystals nummeret “Surprise Me”, som starter med stort set samme rytme. De vil desværre nok for evigt være dem der associeres med den rytme, selvom The Last Chosen Boy giver den et godt skudt på dette nummer, som muligvis er pladens bedste rent vokal-mæssigt. Her er bedre energi, bedre guitar solo, bedre c-stykke og generelt bedre sammenhæng i det hele. Helt klart EP’ens stærkeste nummer.

Der er ikke noget nyt over The Last Chosen Boy. De spiller rock, som rock skal spilles – dog må de for min skyld gerne skrue lidt op for guitarsoloen, og smække Marshall forstærkeren op på de 11-12 stykker, og lige give energien det sidste skud. Jeg er ikke i tvivl om at live koncerterne sikkert emmer af energi, men det er desværre lidt som om den mangler nogle steder på EP’en. Det er dog et ganske hæderligt bud på god gedigen rock. Derfor vil jeg glæde mig til at høre mere fra The Last Chosen Boy, og lander på 3,5 stjerner, som forhåbentligt vokser til mange flere på de kommende udgivelser.

Udgivelsesdato: 21. januar 2017 

Tracklist:

1. He Cries The Sun
2. Pathetic Compassion
3. Dragging My Bones
4. Godspeed