Battle of the Bands @ Paletten Viborg 08-02-2015

Foto: PR

3.5 / 6 stjerner
      

Battle of the Bands en lørdag aften, bød på mange forskellige musikalske oplevelser fra diverse steder i jylland. Nogen overraskede yderst positivt, mens nogen måske skulle øve sig lidt mere, før de stiller op til en konkurrence som denne, hvor præmien blandt andet er en tur i studiet. De fremmødte publikum skulle alle stemme på minimum tre stemmer. Dette skulle undertegnede også.

Embryo, som var det første band ud af seks denne aften, bød på Heavy Metal og derfor altså en ganske hård start på aftenen. Randers bandet spillede, som alle de andre omkring 20 minutter, hvor de først 7 8 minutter virkede en anelse ensartet til min smag, jeg troede det var en og samme sang der blev spillet, men det viste sig senere at jeg tog fejl. Heldigvis var de sidste sange langt mere varieret og gav mere fylde til det ellers velspillende band. (4/6)

Lullaby Alley spillede i den mere poppede genre, som var tilsat lidt techno/elektro beats. Bandets frontperson var en kvindelig af slagsen, og yderst talentfuld med en vokal der sagde spar 2 samt et dertilhørende godt band, som havde gode kompositioner. Noget der dog desværre fyldte rigtig meget under denne koncert var, at man ikke på noget tidspunkt kunne mærke at de virkelig ville det her. Det var som de havde et lille felt de måtte stå i, og ikke flytte sig ud af det. Var der mere gang i dem, havde de sikkert også høstet flere stemmer. Der gik for meget vocaloca over dem (tidligere X Factor gruppe red.) (3/6)

Saints Syndicate bød også på rock fra den hårde hylde. Et band, hvor første sang minder om noget fra en Guns n Roses sang (Welcome to the Jungle red.) og senere en guitar gang med rip off fra en anden sang, jeg dog ikke lige har navnet på, som bliver sluttet af med en kendt musikalsk slutning på en rocksang. (ja jeg husker dem ikke – dårlig research, men ikke pointen). Pointen er at når de skal gøre sig fortjent til at vinde en sådan konkurrence, som kommer landet rundt, så skal de vise hvem de er og ikke at de kan lave lidt om på andres sange. Mere originalitet og de ville overbevise alle meget mere. Dette skal dog ikke tages fra dem, at de kommer ud over scene kanten og at de har øvet sig op til aftenen, hvilket man sagtens kan mærke. (3/6)

Facaden var aftenens eneste rap act, og hvilken lettelse det var med noget anderledes denne aften. Facaden + venner leverede proffesionel lyrik og godt flow i de forskellige sange samt et overbevisende scene show. Et men er dog at den kvindelige gæst er var med oppe, lød til at synge playback, da hun tydeligvis ikke nåede mikrofonen før sangen startede, og nogen andre rappere lød også til at være playback nu og da. Et live band ville også være et foretrække istedet for en computer. (4/6)

Summit var aftenens andet sidste band. De leverede fornuftigt anderledes musik, som er længe siden jeg har hørt. Det mindede om noget blues tilsat jazz og en forsanger der desværre kunne bruge lidt vokaltræning. En anelse kedeligt, men plus point for originaliteten. (2/6)

Suckerpunch var aftenens absolut sidste band med statsinspireret rock og en fantastisk afslutning på aftenen. Forsangeren leverede en vokal med absolut bravur og et yderst professionelt band, der tilsammen gør at jeg gentagne gange i løbet af de 20 minutter, ærgrer mig over at jeg aldrig har hørt om dette band før. De tror på at de kan vinde hele konkurrencen og det er rart at man for en gangs skyld føler det hele vejen igennem. De var overlegen, profesionelle og havde fortjent at vinde denne runde. (5/6)

Dog er det et faktum ved sådanne konkurrencer, at har man en stor nok fanskare, eller nok lokale tilskuere med sig, så vinder man ofte konkurrencen. Derfor var det også tæt mellem Embryo og Suckerpunch, hvor førstnævnte vandt.

Jeg har i mine mange år som musikanmelder oplevet mange upcoming bands, der har været bedre end etablerede bands, så jeg glædede mig til denne lørdag aften. Størstedelen skuffede desværre, selvom jeg ikke er et sekund i tvivl om at det måske bare ikke var deres dag.