Nephew @ Paletten Viborg 08-03-2013

5.5 / 6 stjerner
      

Nephew spillede fredag aften en koncert i det udsolgte Paletten, hvor de havde medbragt Jonas Breum som opvarmning.

Nephew tog til Viborg med en mission, nemlig at folk i salen skulle glemme sig selv. Glemme deres egen spin-doktor, som han kaldte det. Han ønskede man bare skulle glemme diverse sociale medier imens de var på. Det var deres første show i Viborg nogensinde. Koncerten gik igang med at de en efter en gik på scenen, og startede ud med en alt for forvrænget udgave af Alt Er Hårdt fra det seneste album, som egentlig ødelagde en intro der kunne have været meget god.

Koncerten bød på et bredt repertoire, og indeholde sange fra både USADSB, Interkom kom ind, Danmark/Denmark samt det nye album Hjerterstarter, som selvfølgelig fyldte den største del. Der var gang i koncerten hele tiden, selv mellem sangene hvor bandet fik publikum op at køre konstant.

De havde også valgt at forny en gammel kending, nemlig Superliga, da de mener der er kommet så mange ny kendisser til, som også skulle have lov til at blive nævnt i deres sang. Dette var blandt andet Ole Henrikse for at være glad, Paradise hotel som et lorte program, samt en “syg” Ulrik Wilbech. Gå Med Dig blev også udført i en opdateret version i forhold til udgivelsen på den nye CD. Den blev fremført i en længere udgave med Marie Keys C-stykke, fra den seneste single.

Nephew er ikke bare et live band som så mange andre. Man kan i den grad mærke dem og de har en attitude der virkelig siger spar 2. Koncerten var energisk og intens, og det gjorde det ikke bedre at bandet var så veloplagt både under og mellem de forskellige numre, hvor der blev leget og grint med publikum (som endte med at glemme sig selv fuldstændig). Noget man ikke skal glemme at nævne er, at bandet tager sig tid til lige at sige ordentlig farvel efter sidste nummer er spillet, i stedet for at smutte med det samme. De er uden at tøve et af Danmarks mest suveræne live bands.

Setlist:

1. Alt Er Hårdt
2. Åh Gud
3. Klokken 25
4. Worst Best Case Scenario
5. De Satans Hæmninger
6. Va Fangool
7. Mexico Ligger i Spanien
8. Gå Med Dig
9. Superlige (opdateret)
10. Igen Og Igen Og
11. Policebells And Church Sirens
12. 007 Is Also Gonna Die
13. Alt Er Synd
——————————————-
14. Søndags Bange
15. Movie Klip
16. Hjertestarter