Peter Belli @ Paletten Viborg 22-03-2014

Foto: Pernille Grubbe Andersen

[yasr_overall_rating size=”medium”]

Koncerten med Peter Belli var på mange måder en speciel oplevelse. Både fordi han på det sidste har været tæt på ikke at kunne stå på en scene mere, men også fordi manden har været aktiv på den danske musikscene siden 1967, hvor han udgav debutalbummet Peter Belli – altså mere end 20 år inden undertegnede overhovedet havde trukket vejret første gang.

Da Peter Belli trådte ind på scenen, gjorde han meget ud af at fortælle publikum, at det var en aften hvor alt kan ske, og koncerten ville indeholde gamle som nye kendte sange. Inden han gik igang med sin første sang præsenterede han også sit band, som han lød til at være meget stolt af.

Stille start

Koncerten startede stille ud, og havde en lidt langsom start før Peter og det unge band for alvor kom igang. Det var først efter den fjerde sang Heldig, at der for alvor skete noget og hele salen levede op og man kunne mærke hele salen.
Under koncerten, ja faktisk under næsten alle sangene, blev der fortalt små anekdoter om hvordn de forskellige sange var blevet til, eller hvilke gode oplevelser han har haft med de forskellige sange. Blandt andet fortalte han kort om hvor glad han har været for at spille sangen Not Fade Away live, da han for mange år siden opvarmede for det legendariske rockband The Rolling Stones. Og det ville være en forbrydelse ikke at være enig. For mon ikke der blev fyret godt og grundig op på scenen og salen blev da også lige det varmere, selvom det var en siddende koncert.

Det ene hit efter det andet

Der var en enkel pause under koncerten, som varede omkring 30 minutter. Ikke noget undertegnede normalt er så positiv over, men når man tænker på hvem Peter Belli er (det eventuelle helbred red), så er han undskyldt. Og endnu mere undskyldt blev han da, da sidste del af koncerten indeholde det ene hit efter det andet.

Blandt andet var der i fællessang i stor stil under Ulven Peter, hvor de fleste (unge som gamle) vel efterhånden kender omkvædet (Ulven Peter kan li’ namnam red.). Sidste halvdel bød også på København (Fra En DC-9) og mange andre.

Livsbekræftende

Jeg må give Peter. Han er en mand, der trods alderen, stadig er krudt i, og man er ikke et sekund i tvivl om at han elsker at stå på scenen, og han stopper først når han får at vide, at det ikke er muligt mere. Man mærker ham hele tiden på scenen, og det er fedt, at man ligefrem kan mærke hans iver efter at fortælle folk hvad han har oplevet i hans lange karriere og synge sange fra hans meget lange repertoire. Koncerten var en af de mest livsbekræftende koncerter jeg har været til længe. Vil man virkelig noget, så kan man som Peter Belli, lige hvad man vil, ligeså længe man vil.