Siamese m. Stream City og Rational Mirror @ Scene 7, Herning
Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 1384
Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707
Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707
Foto: Thomas Nygaard
[yasr_overall_rating size=”medium”]
Aftenens hovednavn var Siamese, tidligere kendt som Siamese Fightings Fish, som i starten af året udgav deres tredje album. Jeg havde tidligere hørt meget godt om den performance de laver på scenen, så jeg valgte at tage turen fra Viborg til Herning for at se om dette kunne passe.
Koncerten startede ud med sangen Bleed, hvis stille klaverrundgang satte en smuk stemning i den næsten halvfyldte sal midt i Herning by med sine atmosfæriske elektro beats som virker mere overbevisende end de gør på albummet. Denne munder let og elegant ud i sangen The Chase, som ganske genialt er med til at lede ud i, at nu går det hele amok. Og sådan skulle det vise sig at være resten af denne aften i selskab med Siamese og ikke mindst publikum, hvor en mindre gruppe oppe foran ikke mindre end fyrrede den af sammen med bandet uden kompromis, på en så overbevisende måde at det smittede af på undertegnede.
Jeg er ikke meget for at omtale Siamese, som et upcoming band, da de fortjener respekt i musikbranchen, for aldrig nogensinde har et dansk rockband overbevist mig så meget som Siamese gjorde denne aften. Man kan ikke sætte ord på den energi, bandet til sammen formår at udtrykke på scenen. De ejer salen fra start til slut plus det løse.
Setlisten bød også på sange fra deres forrige album Breathe:See:Move. Disse nok de to stærkeste sange på albummet – nemlig How Long Will It Take og A Liar Cried Wolf som ligesom resten af setlisten satte et aftryk af en af de bedste koncerter jeg længe har oplevet. Hvorfor? Jo fordi Siamese formår at give folk det de vil have: Kompromisløs energi, performance på højt niveau, i en sådan grad at alle i salen bliver smittet af det og ikke mindst fordi de forstår at levere en koncert, der vil være til skamme at give mindre end det højeste i karakterskalaen. I hvert fald hvis de bliver ved som i Herning.
Dette var en af de koncerter, hvor jeg med det samme blev blæst væk. Ikke af skuffelse, men af ren og skær glæde over hor velspillende bandet er. Siamese har en mission om at niveauet i dansk rockmusik skal stige gevaldigt for ikke at lide jazzdøden, som forsanger Mirza skrev i et debatindlæg. Dette niveau har Siamese med al respekt løftet så overbevisende som det kan gøre. Jeg havde ingen ord for hvor gennemført en koncert dette var efter den sluttede og ordende er stadig få. Dog kan jeg sige at de levered et show til UG!
Stream City
Første band denne aften, som jeg desværre ikke nåede at opleve fra start, da jeg var få minutter forsinket. Jeg blev dog allerede ude fra parkeringspladsen mødt med en latterlig god energi som fik undertegnede til at fornemme at dette bliver en god aften. Og ganske rigtig var det sådan denne aften blev. Den samme teatralske stemning som på albummet røg gennem salen med violin og alt hvad der nu skal til.
Forsanger Dion proklamerede på et tidspunkt at han måske ikke er den bedste sanger denne aften, men at de helt klart spiller hurtigst, men hvad gør det når vokalen passer perfekt til det musiske tema Stream City leverer med sange som blandt andre Hoax, Witch Hunt, Sea Lies og ikke mindst et fantastisk cover af Game Of Thrones temasangen. Her skuffede Hoax mig desværre da vokalen i starten var backing track, hvilket lidt ødelagde en ellers fantastisk præstation fra et yderst godt band, som ikke fortjener at blive overset, da det de byder på, ganske enkelt er noget der ikke før er set på den danske musikscene.(5/6)
Rational Mirror
Rational Mirror er et lokalt band, som jeg ikke havde hørt om før, jeg så de også skulle spille denne aften. Inden de gik på overhørte jeg en samtale med Dion og forsangerinden i dette band om at hun ikke følte sig hjemme på en scene, men hun sagde ja da de resterende medlemmere godt ville ud at spille lidt. Denne fornemmelse forstår jeg ikke hun kan tillade sig selv at have, for hun har en enorm kraftfuld rockede stemme med et fedt twist som hun kan være stolt over, da hun virkelig formåede at imponere alle i salen sammen.
Bandet leverede til sammen en god performance i de 45 minutter de var blevet tildelt, som indeholdte imponerende soloer, genial energi fra samtlige medlem i bandet og ikke mindst gode tekster. Det var første koncert med denne bandopsætning og slet ikke den sidste kunne jeg fornemme, da de blev inviteret med til Siamese’s koncert i København som support den 16. maj. (4/6)
Seneste kommentarer