Interview: Dirty Old Town


Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 1384

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

ShoutOutMusic.dk fangede Morten Christensen aka. Dirty Old Town til et lille interview. Læs hvad han siger om hans nye projekt her.

Hvor længe har du spillet musik?
Jeg startede ret sent faktisk, som 15-16 årig med at spille guitar og skrive lidt sange osv. Jeg øvede mig bare sindsygt meget på det hele faktisk og foretog mig en årrække ikke ret meget andet end at øve og dyrke musk generelt.

Hvordan startede du med at spille musik?
Jeg er opvokset i en lille landsby på Midtfyn, og der var ikke noget at foretage sig, andet end at drikke vestfyns bajere, og lytte til plader med vennerne. Det var her min interesse for musik begyndte. Et par af mine venner var allerede godt i gang med at spille guitar, og jeg fangede også den interesse, og inden længe tæskede jeg løs på elguitar og bas sammen med Andreas (eks WSOV) og hans lillebror Jacob i deres hus, de af en eller anden grund havde helt for sig selv, uden nogle forældre til at råbe skru ned! Det var gode tider…

Du var især kendt fra WSOV (Wrong Side of Vegas, red), hvad er forskellen på det og Dirty Old Town?
WSOV fungerede jo som et helt almindeligt band, med demokratiske beslutninger, og fælles arbejde. Dirty Old Town er helt og aldeles mit eget projekt, og jeg står derfor alene med alle beslutninger, bekymringer, opture, nedture osv. Det passer mig rigtig fint at stå alene omkring Dirty Old Town. Captain on my own ship!

Hvordan er numrene på EP’en blevet til?
Alle sangene fra the Road er skrevet i efteråret 2011. Jeg havde et rigtig godt flow i sangskrivningen det halvår, og siede mange ideer fra da jeg besluttede at lave en EP med 5 sange. Jeg har ikke specielle historier tilknyttet de forskellige sange, andet end jeg i den periode var meget modtagelig for indtryk fra omverdenen og mennesker omkring mig osv. Jeg bar derfor rundt på en eller anden grundstemning i mig der var nem for mig at formidle ud gennem sange. Sange der alle drejer omkring den samme akse, den samme ånd, og så er der noget med efteråret altså. Et eller andet vækkes i mig hvert år når vi rammer september måned. I’m A Man Of The Fall.

Jeg mener at kunne huske du selv har indspillet det meste. Hvad er godt og skidt ved det, og giver det problemer live (ret mig hvis jeg tager fejl)?
Jeg har bestemt ikke indspillet det hele selv. Jeg har fået hjælp af de mest fantastiske musikere på EP’en: Paw Eriksen, Christian Norup, Andreas Henriksen alle fra det gamle Highway Child, samt Torben  Guldager eks WSOV. De har i øvrigt alle lovet at spille med når vi skal i studiet igen, og indspille fuldlængde pladen som jeg skriver sange til nu. Samme hold har jeg med på landevejen!

Hvor kommer din inspiration fra?
Det er meget forskelligt. Film, bøger, musik, billeder, fotos, kunst… Amerika. Derudover har mine personlige opture og nedture rigtig meget indflydelse på min sangskrivning.

Hvad er fremtidsplanerne (en hel plade, en tour)?
Jeg har netop igangsat sangskrivning til en fuldlængde plade, og det tager sikkert lang tid, men det er mit klare mål. Derudover er der spændende nyheder omkring en Tysklandsturne, samt koncerter i Danmark lige om hjørnet.

Hvad er det bedste du har oplevet i din karriere hidtil?
Jeg har rigtig mange gode minder, men elsker turneerne, landevejen, at møde mærkelige mennesker og så elsker jeg at være i studiet.

Hvor længe bliver du ved med at spille musik?
Forhåbentlig altid, og jeg håber på en dag at kunne spille i band med min søn!