Interview: Marybell Katastrophy

Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 1384

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

 

Marie fra Marybell Katastrophy, hvis album udkommer den 4. april 2012, har været så venlig at stille op til et interview.

Hvordan kan det være I opkalder jeres bandnavn efter en engelsk seriemorder der begik sit første mord dagen før sin 11 års fødselsdag?
Marie: Historien er, at jeg sad sammen med min søster og snakkede om bandnavne engang i 2006, og vi kom til at snakke om hvad der karakteriserede min (som det var dengang, i dag er vi flere om det) musik. Vi blev enige om at det skulle være et kontrastfyldt navn, der som musikken, både pegede på det skrøbelige, barnlige, harmoniske og legende og på samme tid det massive, chokerende, voldsomme og eksplosive. Derefter kom vi til at tænke på at vi havde hørt om en engelsk kvinde som hedder Rosemary Crimes – et navn der må siges at indeholde disse kontraster. Jeg hedder Marie derfor blev det Marybell, og Katastrophy er stavet forkert for at indikere at det er ment som et efternavn. Historien om Mary Bell fra 1968 kendte vi ikke til på daværende tidspunkt, men den er selvfølgelig et forfærdeligt eksempel på, hvor frygtelig kontrastfyldt virkeligheden kan være, det utænkelige og helt uforståelige i, at et barn kan slå ihjel. Stina Nordenstam har også skrevet en sang om den historie

Tror I det bliver svært at bryde igennem i England på grund af det band navn?
Marie: Nej, jeg tror ikke tingene hænger sådan sammen. Men vi har spillet i London, og jeg tror ikke de forbandt Marybell skrevet i ét ord med den historie fra 1968, de har i hvert fald ikke spurgt, heller ikke i interviews. Derudover så er England et ret svært land at slå igennem i for et dansk band, så det er ikke et sted vi satser specielt på lige nu.

Hvilke forventninger har I til jeres kommende album?
Marie: Vi forventer ikke noget specielt. Jeg tror det har noget at gøre med, at nu har vi jo ydet det vigtigste, nemlig at lave en plade som vi er stolte af! Det er ligesom at sende et barn hjemmefra tror jeg, selvfølgelig er man spændt, men samtidig tror jeg at det er sundt og godt bare at give slip og lade den leve sit eget liv. Jeg lytter fx. heller ikke ret meget til albummet efter det er kommet ud, så skal vi videre og arbejde med nyt.

Hvordan kom I til at samarbejde med digteren Morten Søndergaard?
Marie: Det hele startede med at Jakob og Emil fra bandet for nogle år siden lavede en plade med Morten Søndergaard, “Hjertets Abe Sparker Sig Fri”. Det samarbejde voksede sig til meget mere end dette. Og pludselig fandt vi  ud af at Mortens tekster bare var et af vores udtryk, og at det ikke kunne være anderledes.

Hvordan fandt I frem til albumtitlen ”Amygdala”?
Marie: En af Mortens tekster kredsede om Amygdala (Somewhere Behind My Lips), som er en lille mandelformet kerne i det limbiske system. Kort fortalt kontrollerer amygdala vores erfaringsbaserede frygt og forsvarsreaktioner. Amygdala er en genvej for hjernen til at reagere på faresignaler. Den opbygger et lager af faresignaler som vi hurtigt kan nå at reagere på inden faresignalet når en forståelse i kortex. En slags frygt-RAM, der memorerer traumeoplevelser. Amygdala beskytter os. Mennesker og dyr med læsioner i tindingelappen (hvor amygdala er placeret) er ofte ude af stand til at vurdere om lyde virker faretruende eller ej. Måske er en af grundene til at vi blev fristede af titlen ‘Amygdala’ at vi godt kan lide idéen om at springe forståelsesleddet i hjernen over, at tale direkte til frygten og vores traumer og alt hvad vi flygter fra, kæmper mod, stivner af skræk af. Ikke som et forsøg på at lave faretruende musik, men som at gå i dialog med det faretruende. Det er egentlig en underlig tanke at en flok heste ville opfatte pladen på samme måde som en flok mennesker, sådan rent amygdala-mæssigt.

Hvad er jeres største drøm at opnå som band?
Marie: At blive ved med at gøre det vi gør

Hvordan fandt i sammen?
Marie: Q og Marie har altid spillet sammen. Jakob og Emil har altid spillet sammen. Og så slog vi os sammen.

Hvad inspirerer jer til at lave musik?
Marie: At have fri.