Interview: Supremo, The Number og Plastik
Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 1384
Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707
Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707
Andreas og David fra The Number (billede), Moses fra Supremo og Esben fra Plastik har været så venlige at stille op til et interview.
1. Tillykke med releasen af jeres debut som Massive Tunes. Hvordan er det at være færdig med EP’erne og er I tilfredse med resultatet?
David: Vi har det fantastisk lige nu. Det har virkelig lang tids arbejde vi har brugt på det her, så nu er det bare dejligt at være færdig.
Moses: Ja, og vi er meget tilfredse med resultatet. Det er en superfed markering af at nu rykker vi og nu skal der ligesom til at ske nogle ting og sager – så det her er kun begyndelsen.
2. Hvordan fandt I på at gå sammen og danne Massive Tunes?
Moses: Det hele begyndte egentlig på en køretur på vej til Spot Festival sammen med The Number (Andreas og David), hvor vi spillede vores nye musik for hinanden. Jeg spillede bl.a. min første single “STØJ!” for dem, som de synes var cool, og sidenhen lavede de et The Number-remix af singlen. Originalen af “STØJ!” var produceret af Esben og udover at producere min EP, arbejdede han sideløbende på sin egen debut-EP med Plastik projektet. Det samme gjorde sig gældende for The Number, og derfor samlede jeg dem allesammen for at høre om vi ikke skulle gå sammen i Massive Tunes-kollektivet, og samarbejde med hinanden i stedet for at konkurrere mod hinanden.
3. Har I et overordnet formål med at lave det her projekt?
David: Vores formål er i virkeligheden at have det sjovt, at lave den musik vi elsker og som vi ikke kan lade være med at lave.
Esben: Det er helt sikkert også at skabe opmærksomhed omkring dubsteppen, som jo er en genre, der ikke er særlig udbredt i Danmark. Hvis man ser en hel koncert med os er vi jo slet ikke ens som kunstnere, vi har forskellige ting at byde ind med og vi blander elektroniske genrer, så det er også for at få folk til at åbne øjnene for dubsteppen og de mange måder man kan bruge den på.
4. I er meget forskellige som kunstnere. Hvordan fungerer samarbejdet i mellem jer?
Moses: Det fungerer super godt i og med vi er så forskellige som vi er og derfor ikke lyder ens, så vi supplerer og komplementerer hinanden rigtig godt. Der er jo lidt til enhver smag netop fordi vi hver især laver vores eget bud på dubstep og bassmusik og det ser vi helt sikkert som en positiv ting.
5. Hvordan kan det være I har valgt genren dubstep at udfolde jer i?
Moses: Jamen vi har allesammen altid haft en forkærlighed for dubstep og bassmusik i alle afstamninger og afskygninger og her er det også vigtigt at pointere at det ikke kun drejer sig om dubstep, men at der ligeså meget er tale om elektro, grime, hiphop og bass.
David: Vi, The Number, startede i virkeligheden med at lave drum’n’bass og bevægede os derefter videre ind i dubsteppen, men selv i dag har vi mindst ligeså mange elementer fra electronica, dance og trance.
6. Har I planer om at tage på tourné?
Moses: Vi har en lille miniturne planlagt i foråret som bringer os til Annexet i Helsingør (7/4), Kulisselageret i Horsens (12/5) samt RUST i København (19/5). Derudover skal vi i kølvandet af vores EP-udgivelser forhåbentlig også ud at spille på nogle forskellige festivaler henover sommeren, men som udgangspunkt bliver det først til efteråret vi tager den store tur rundt i Danmark.
7. Hvor står Massive Tunes om 5 år?
Moses: Om 5 år er Massive Tunes en garant for ond, svedig bassmusik og fede arrangementer.
Andreas: Lige nu tænker jeg ikke længere frem end to måneder, så jeg synes det er svært at sige hvor vi står om 5 år. Vi står i øjeblikket med det færdige resultat i hænderne efter to stressfyldte måneder uden søvn, så lige nu er vi bare super glade og lettede og så tager vi et skridt af gangen herfra.
Moses: Jeg glemte vidst lige at sige at om 5 år lukker Massive Tunes Orange Scene på Roskilde Festival. Bam!
Massive Tunes udsender i dag, mandag d. 2. april, tre EP’er af hhv. Supremo, The Number og Plastik. EP’erne kan købes via iTunes.
Seneste kommentarer