Rasmus Krøyer – Top 3


Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 1384

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

Rasmus Krøyer er guitarist i Siamese Fighting Fish, som er aktuelle med albummet “BREATHE:SEE:MOVE”. Her giver han med egne ord, sit bud på månedens top 3.

3. David Bowie –Bring Me the Disco King (Lohner mix)

David Bowie repræsenterer min store kærlighed til kunstnere, der konstant leder efter nye veje at udtrykke sig på. Efter min mening en ting vi alle burde gøre – konstant forsøge at udvikle vores musikalske sprog, og aldrig gentage os selv. Som guitarist har jeg fundet rigtig meget inspiration i af at dykke ned i Bowie-universet, da han altid finder specielle guitarister fyldt med personlighed og meget unik spillestil, og tilgang til instrumentet.

Èn af Bowies utrolig mange forcer er hans evigt imponerende teatralske evne til at leve sig ind i fortællerollen af dybt forskellige figurer. Det være sig astronaut, fremtidsdetektiv, deliriumsramt narkoman eller som livsreflekterende døende, hvilket i øvrigt er tilfældet i dette nummer.  The Disco King er efter sigende blevet indspillet i flere forskellige versioner, til tre forskellige plader over 10 år, indtil Bowie følte den passende for ”Reality” i 2003,  for derefter at blive delvist genindspillet og remixet af Danny Lohner (Nine Inch Nails, A Perfect Circle) til et soundtrack nogle år efter. Det sidste ”nye” som er hørt fra Bowie.

2. Sonic Youth – Drunken Butterfly

At kunne spille på sin guitar er én ting, at genopfinde den er noget helt andet. Mange tænker straks Tom Morello (Rage Against the Machine) når man åbner denne snak, men Thurston Moore og Lee Ronaldo er klart de førende i denne verden. Hvor Morello er riffs, gimmicks og sjove lyde (fede sounds – misforstå mig ikke) er de to herrer fra Sonic Youth en voldsom, fremadrettet naturkraft.  En stor del af min tilgang til guitaren, i Siamese Fighting Fish henseende, bunder i det støjende og eksperimenterende udtryk Sonic Youth ligger for dagen. Mange vil nok ikke helt kunne følge mig i dette på vores plader, men vil måske kunne nikke genkendende til det live.

Til stor udmattelse for mine forældre, lagde jeg ”den almindelige”-guitarsolo” på hylden for en stund, og begyndte at eksperimentere kraftigt med feedback, støj, pedaler, lege- og værktøj, fjernbetjeninger og you name it, i en meget tidlig alder, efter at have stiftet bekendtskab med plader som Dirty, Washing Machine, Thousand Leaves osv. At vælge ét nummer, som indkapsler alt, hvad Sonic Youth handler om, er umuligt, så jeg kan kun opfordre folk til at tjekke hele lortet ud, da bandet selvfølgelig også er meget andet ”støj”. Jeg var så heldig at få mulighed for at takke Thurston Moore for de mange års inspirationen ved et foredrag i forbindelse med en koncert på Vega i august 2012 (stort øjeblik).

1. Smashing Pumpkins – Bullet with Butterfly Wings

Min nummer 1 må simpelthen være denne gennemrå og brutale sang med Smashing Pumpkins. Sangen er efter min mening langt fra den bedste Pumpkins sang, men til gengæld den sang som har mest betydning for mig. Havde jeg aldrig hørt Bullet with Butterfly Wings, var min besættelse af Pumpkins aldrig begyndt, og uden den var jeg aldrig begyndt at spille guitar.

Jeg mener, at frontmanden Billy Corgan må være én af verdens mest oversete guitarister, lyrikere, og nyskabende musikere. Mange folk dropper lynhurtigt Pumpkins pga. vokalen, og går derfor glip af alt den grænseudvidende musik m.m., som er kommet ud af dette band.

Videoen handler om overlevelse under ekstreme forhold, hvilket står som et godt modstykke til teksten. Med omkvædet ”Despite all my rage, I am still just a rat in a cage” tales der om at være ”fangevogter” over for sig selv i kraft af at forsøge at være sin egen ”dommer og  jury”. Et tema jeg har kunnet relatere meget til igennem de sidste 10-15 år.