4 spots fra SPOT festival
Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 1384
Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707
Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707
Shout Out Music har været i Aarhus for at se nærmere på årets SPOT festival. SPOT 2012 forløb fra torsdag d. 3. maj med åbningsfest med Nabiha og Mike Sheridan og blev lukket med en stort anlagt afslutningsfest af DJ Static på V58 lørdag d. 5. maj. SPOT festival byder hvert år på noget af den bedste musik den danske og skandinaviske musik scene kan tilbyde og i år var ingen undtagelse. SPOT indtog på ny Aarhus’ musikliv med hovedkvarter på Godsbanen, der bød på en række små spillesteder, men også Musikhuset Aarhus, Voxhall, Atlas og Train bød op til musikalske eventyr.
Mere end 150 koncerter blev der afholdt og her er 4 koncerter fra kunstnere, som vi mener fortjener et ekstra spot, fra dette års SPOT festival.
RebekkaMaria & The Hymnboy: Musikhuset Aarhus, Lille sal – d. 4/5 kl. 17:30
RebekkaMaria og Jonas Petersen fra Hymns From Nineveh inviterede til intim koncerter med deres sjælevarmende duet-projekt, Friendly Duets. Koncerten bød på romantiske duetter fra RebekkaMarias og Jonas Petersens respektive bagkatalog, men det var ikke til at høre, hvilke numre der tilhørte hvilken kunstner, da de begge fik lov til at folde sig ind og ud i hinandens sange. Første nummer var ”Oh Solitude”, der oprindeligt var forløber for RebekkaMarias kommende soloudspil, men her er blevet lavet om fra en legende elektronisk popsang til en smuk sjælelig duet, hvor Jonas Petersens faste vokal og guitar bærer numret frem mens RebekkaMarias fortryllende stemme sniger sig omkring. Begge sangere viste flere gange deres talent, ikke blot med deres sang, men der blev ligeledes prøvet kræfter med akustisk guitar, cello, piano og omnichord. Alt i alt var RebakkeMaria & The Hymnboy en utrolig flot og intens oplevelse, men desværre også en smule kort. Ikke desto mindre, så kan deres plade Friendly Duets varmt anbefales, hvis den bare holde lidt af det niveau der blev vist til koncerten.
In Memoirs: Godsbanen, Black Box – d. 5/5 kl. 18:20
I 2002 optrådte en meget ung Morten Filipsen i Børnenes MGP med kærlighedserklæringen ”Du Er Ikke Som De Andre Pi’r” og sang sig da ind i hjerterne på landets piger. 10 år efter har Morten Filipsen byttet poppen og dansepigerne ud med melankoli, indie og et velvoksent band. Meget er det sket siden, men øret for en god melodi er ikke forsvundet og In Memoirs spiller iørefaldende og drømmende indie-pop, der sender tankerne mod Bon Iver og Sufjan Stevens. Til koncerten virkede bandet dog til tider en smule stive i betrækket, måske var det nervøsiteten, som havde meldt sig i den sorte box på Godsbanen, men ikke desto mindre var der overskud til at både at smile og sende tak ud til publikum. In Memoirs har utvivlsomt et stort potentiale, som fx kunne opleves under nummeret ”Hiding Here With Us”, og Morten Fillipsen modtog også sidste års BandBase Legatet som et bevis på sit store talent. In Memoirs udfoldede denne gang kun delvist deres drømmende univers, men det bliver meget spændende, at følge projektet de næste par år, for In Memoirs har et enormt potentiale.
Asbjørn: Atlas – d. 5/5 kl. 23:00
En kunstner der ligeledes var nomineret til sidste års BandBase Legat er den unge århusianer Asbjørn, tidligere kendt under Asbjørn and The Strange Ears. Der blev denne gang spillet op til en solid omgang dansable og glamourøs electro-pop, hvor det var svært ikke at lade sig rive med af den eminente stemning i Atlas. Asbjørn byder på medrivende og melodiøs electropop samt massiv energi fra scenekanten. Der var bestemt noget, der begejstrede publikummet i Aarhus, hvor det var yderst svært at overhovedet komme ind grundet det store fremmøde. De som var så heldige at komme indenfor, blev bestemt heller ikke skuffet af Asbjørns excentriske sceneshow og fængslende musik der holdte publikum i en jernnæve. Der er mange gode pop sange, men det er umuligt at komme udenom de to singler fra albummet Sunken Ships, ”Strange Ears” og ”The Criminal”, der på fremragende vis viser, hvordan et popnummer anno 2012 skal skæres. Yderligere så er Asbjørn fremragende på en scene og fører selv an med dans og inficerende energi. Asbjørn var i den grad på hjemmebane på Atlas, i mere end en forstand. Alt i alt en fantastisk performance og en kunstner vi ser frem til at overtage den danske popscene.
Rangleklods: Godsbanen, Black Box – d. 6/5 kl. 01:00
Esben Andersen, bedre kendt som kreatøren bag Rangleklods, lukkede Black Box med en af de allersidste, og bedste, koncerter på dette års SPOT festival og de som havde ventet længe i køen fik en oplevelse ud over det sædvanlige. Sammen med sin kvindelige guitarist og kompagnon indtog Rangleklods på majestætisk vis scenen og tryllebandt publikummet med tonstunge rytmer, fængende synth og hypnotiserende sang. I 45 minutter blev publikummet taget ind i Rangeklods’ legestue. Lige fra den poppede åbner ”Clouds” med sit tunge beat og sin vekslen mellem Esbens dybe røst til en sexet feminin vokal fra Tiki, guitaristen, til den progressive og legende ”Young and Dumb” der med sin vuggende baslinjer fik publikummet til at danse med i ekstase med Rangleklods som dirigent. En ekstase der fik én af koncertens deltager (en ca. 120 kg tung mand, med skallet ise og langt sort skæg)
til at springe op på scenen og danse med de to musikekvilibrister, til stor begejstring for publikummet, for derefter at blive båret afsted af publikummets udstrakte arme. Koncerten giver grobund for håb om en ny Trentemøller i vente og de, som skal til Roskilde festival til sommer har en koncert de kan se meget frem til. En, for at sige det lige ud, møg fed koncert med et nyt stjerneskud på den danske electronic-scene i komplet kontrol.
Seneste kommentarer