Andy Black udgiver solodebutalbum til maj

Foto: PR

Den 18. marts udgav Andy Black, som er bedre kendt som Andy Biersack, frontmand i Black Veil Brides, den første single, We Don’t Have To Dance, som forløber til albummet The Shadow Side, som udkommer verden over den 6. maj.

På albummet, har han blandt andet arbejdet sammen med produceren John Feldmann (Panic! at the Disco, 5SOS, All Time Low) samt et samarbejde med Fall Out Boys Patrick Stump, Ashton Irwin fra 5SOS, Rian Dawson fra All Time Low og Joel Madden fra Good Charlotte.

“Jeg er meget spændt på endelig at få lov til at udgive min solo debutalbum, The Shadow Side. Albummet viser i sandhed min kærlighed til musik. John Feldmann er fantastisk og mange talentfulde venner og gæster har hjulpet mig med at lave noget jeg er så stolt af, at det ikke kan beskrives. Jeg håber I kan lide det!” udtaler Andy Black om albummet.

Udover We Don’t Have To Dance, er sangen Stay Alive med Matt Skiba også ude på alle digitale tjenester.