Boxen får besøg af The Boss

Grundet en massiv efterspørgsel på billetter til koncerten i Parken den 14. maj 2013, er der nu tilføjet en ekstra koncert, nemlig i Jyske Bank Boxen, der har beliggenhed i Herning den 16. maj klokken 19:30.

Sidste sommer gav Bruce Springsteen den nok mest roste koncert på dansk grund i hele 2012, og derfor kan et af verdens største bookingbureauer med glæde præsentere at Bruce giver hele 2 koncerter på dansk grund til maj. Koncerten på Roskile Festival 2012 varede hele 3 timer , og når kvaliteten og kvantitet forenes på en så overbevisende måde som i sommers, fremtvinger det mange stjerne og rosende ord fra anmeldere.

Blandt andre GAFFA kvitterede med 5 stjerner og skrev blandt andet: “Jo, Roskilde fik sin fest, som uden tvivl vil blive husket længe. Så må en “utaknemmelig” anmelder bare mindes et andet af de ordinære jobs på turen for at få den sjette stjerne og de sidste nuancer med.”

Og Bruce er manden, der kan indfri sådanne forventninger. Udover sit ufatteligt velspillende band The E Street Band, er manden i front et gennemsympatisk væsen, der både rummer autencitet, menneskelighed og ikke mindst personificeringen af rock’n’roll på den allermest troværdige måde.

Billetsalget til koncerten i Jyske Bank Boxen begynder mandag 4. februar kl. 10 gennem BILLETnet.dk, på telefon 70 15 65 65 samt på posthuse.