D-A-D vender tilbage til udgangspunktet

De har spillet på store festivaler og i kæmpe arenaer. Nu er de på vej tilbage hvor de kommer fra.

Mens D-A-D har kørt landevejene tynde, og spillet cow-punk for fulde huse, er ungdomshuset revet ned og flyttet til Dortheavej. Her er der hverken plads til D-A-Ds store lysshow, storskærme, ild eller fyrværkeri, men til gengæld et spillested der emmer af rock.

Udover D-A-D spiller også Hola Ghost, Moonless, Dj Isbryder og Dj Martion Lieber når Ungdomshuset slår dørene op til en støttefest den 25. maj fra kl. 21:00.

Det koster 80 kr., og der findes ikke forsalg eller gæsteliste, så det er bare at møde op umiddelbart inden kl. 21.

Læs mere om støttearrangementet på Ungdomshusets hjemmeside.