Flødeklinikken drager på tour

Den fremadstormende hip-hop-septet Flødeklinikken, starter i næste uge deres forårs turné og udgiver album i maj.

I sommers gjorde Flødeklinikken sig for alvor bemærket, da de præsenterede deres første single “Piger Med Pistoler”, som hurtigt gik hen og blev et sommerhit, og gik således direkte ind som nummer 1 på Systemlisten på P3 og det fortsatte i 10 uger i træk. Senere fulgte bandet op med en debutvideo, der introducerede deres virsuelle univers og hittede stort på MTV og YouTube.

Efterfølgende præsenterede septetten deres andet singleudspil “Jeg Vil Se Dig Græde”, der som sin forgænger også har hittet på P3 og Systemlisten, og videoen på MTV og The Voice TV. Udover dette har man også kunne opleve bandet på diverse festivaler og koncerter som support for Lukas Graham.

Flødeklinikken kan snart præsentere en helt ny single fra deres kommende album, der udkommer til maj og laves i samarbejde med deres producer Frederik Talo (Outlandish, The William Blakes, Brandy m.fl), men allerede i næste uge er der mulighed for at få en forsmag på albummet, da bandet drager på tourné.

15.03. Pumpehuset | Kbh Support: Barbara Moleko
16.03. Gimle | Roskilde Support: Barbara Moleko
17.03. Vershuset | Næstved
22.03. Paletten | Viborg Support: Fuskenbuks
23.03. Train | Aarhus Support: Barbara Moleko
29.03. Posten | Odense Support: Tudsegammelt
30.03. Pitstop | Kolding
31.03. Bygningen | Køge Support: DoktorDoktor
07.04. Tobaksgaarden | Assens
12.04. Forbrændingen | Albertslund
13.04. Klauzdal | Herlev
14.04. Templet | Lyngby
19.04. Studenterhuset | Aalborg
20.04. Rampelys | Silkeborg
21.04. Bygningen | Vejle
26.04. Café Von Hatten | Randers
27.04. MusikhuZet Bornholm | Rønne
03.05. Harder | Svendborg