Il Divo på tour med Stockholm Concert Orchestra

Når vokalgruppen Il Divo gæster Forum Copenhagen senere på måneden, nærmere betegnet den 25. marts, bliver det med det ekstremt efterpurgte Stockholm Concert Orchestra. Orkesteret blev dannet i 2005, og har spillet med prominente navne som blandt andre Andra Bocelli, Eric Gadd og Marie Bergman indenfor både klassisk og popmusik og ikke mindst i cross over-feltet mellem de to genrer.

Orkesteret, der blandt andet har specialiseret i skræddersyede opstillinger, der passer til den enkelte koncerts behov, består af højt uddannet musikereder i modsætning til mange andre af samme type ikke har berøringsangst overfor at spille andre genrer end den fine klassiske. Således spillede Stockholm Concert Orchestra sidste år både koncerter med filmmusik, musicals, moderne pop og opera, så for Il Divo er det nærmest det perfekte match.

Vokalgruppen Il Divo har allerede påbegyndt deres verdenstourné der bringer den fænomenale kvartet bestående af Carlos Marin, Sebastien Izambard, David Miller og Urs Buhler rundt på alle seks kontinenter for fjerde gang i de sidste syv år.

Billetsalget er i gang på BILLETnet.dk, på telefon 70 15 65 65 samt på posthuse.