John Hiatt kommer til Danmark

John Hiatt har valgt at besøge Danmark under hans turné, nærmere betegnet til Amager Bio den 2. juli 2012.

John Hiatt er blandt andet kendt som både rock-guitarist, pianist og singer-songwriter. Han har eksperimenteret med mange forskellige musikgenrer igennem hans karriere, og hans musik er, udover rock, inspireret af new wave, blues og country.

I sine teenageår begyndte han at optræde på lokale klubber i hjembyen Indianapolis. Han valgte at flytte derfra i 1970’erne og videre til musik-mekkaet Nashville, hvor han blev ansat som sangskriver hos Tree-Music Publishing for 25$ om ugen. Han skrev 250 sange for firmaet, inden han forsøgte sig med sin solo karriere.

i 1974 udgav John sit første album “Hangin’ Around the Observatory”, og i 1987 slog han for alvor igennem med sit 8. studiealbum “Bring The Family”. Singlen ”Have a Little Faith in Me” fra albummet, er efterfølgende blevet udgivet i utallige coverversioner med Joe Cocker, Jewel, Bon Jovi og andre store kunstnere.

Lige nu er John Hiatt aktuel med sit 20. studiealbum “Dirty Jeans and Mudslide Hymns”. Til koncerten i Amager Bio, forventes det at han vil fremføre numre fra det nye album, samt perler fra forgængerne.

BILLETSALG STARTER: 9. marts kl. 10.00
BILLETPRISER FRA: 350,- kr. + gebyr
BILLETSALG: Billetlugen.dk / 70 263 267