Johs er klar med ny single og skal opvarme for Adam Lambert

Foto: PR

Johs, et af danmarks helt store nye sangskrivertalenter, er nu klar med sin 2. single Smile,  efter han tidligere udsendte Addicted.

“Et smil kan være mange ting, det kan være en gestus, det kan være et tegn på glæde og lykke, mens det på samme tid kan være falsk og intimiderende. Sangen skildrer det, at få en anden person til at smile og glæden ved at gøre det. Den tager udgangspunkt i det private, og det at eksperimentere til modpartens glæde, for at opnå det fyldestgørende ved et smil fra en du holder af. Sangens skildring er fiktiv, men leger med tabuemnet S/M, for netop at opnå en bredere forståelse af det at få en anden til at smile” fortæller Johs.

Udover udsendelsen af den nye single, kan man opleve ham den 25. april, hvor han skal opvarme for selveste Adam Lambert. Senere på ugen, den 30. April klokken 14, vil man kunne høre Addicted og Smile på Restaurant FF i Aarhus med sit band.

“tie me to the bed just to make you, smile, smile,

covering my face just to make you, smile, smile,

you tell me that you like when I’m under,

when you take control we’re like thunder,

baby I’m the prey you’re the hunter” (Fra Smile)

Ugens Track: Johs leverer endnu engang Ugens Track. Denne gang med smile, som er en kraftfuld og ud-af-boksen sang, hvor Johs endnu engang beviser at pop ikke behøver at være kedelig. Smile vækker smilet frem på redaktionen, da den giver håb for pop-musikken.