Roskilde Festival er klar med de første ni navne


Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 1384

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

Foto: Rasmus Weng Karlsen

Festivalsæsonen 2015 er allerede skudt godt igang, med de første offentliggørelser fra Roskilde Festival. Udover de ni offentliggjorte navne er de også klar med et rekordtidligt billetsalg.

2015 bliver blandt andet året hvor Mew vender tilbage til Roskilde Festival med et nyt og længe ventet album, samt sommerens eneste danske festivalkoncert. Lamb of God vil også være at se på plakaten, når de skal spille deres første koncert på Roskilde Festival nogensinde. Suspekt blev offentliggjort igår, og her bliver der fra Roskilde Festivalens side lovet nattefest på Orangescene med Albertslund drengene.

Sammen får de følgeskab af DixonDolomite Minor, Khaira Arby, Kronos Quartet, Rustie og Tombs i det samlede program for den 44. Roskilde Festival, der til næste sommer vil favne omkring 170 kunstnere fra alle musikalske verdenshjørner.

På opdagelse mellem genrerne

”Vi fik de første aftaler i hus her i sensommeren, så vi besluttede os for at indlede sæsonen tidligere end nogensinde før. Og når vi kan lægge ud med et natteshow på Orange Scene med Suspekt, sommerens eneste danske festivalkoncert med Mew og omsider kan give Lamb of God deres debut på Roskilde Festival, ville vi næsten ønske, at der ikke var 270 dage til næste festival.” Udtaler programchef Anders Wahrén og fortsætter: ”Vi synes, at de ni første kunstnere på 2015-programmet afspejler den aktualitet og genremæssige alsidighed, som er et af vores allervigtigste kendetegn. Når vi også lægger ud med markante profiler fra USA og Afrika som Kronos Quartet og Khaira Arby og så efterspurgte elektroniske kunstnere som Dixon og Rustie, har vi sået de første frø til et program, hvor der bliver rig lejlighed til at lade sig udfordre og gå på opdagelse mellem genrerne.”

I 2015 koster en partout-billet 1940,- kroner (eksklusiv gebyr), mens endagsbilletter koster 980,- kroner (eksklusiv gebyr).

Roskilde Festival 2015 finder sted gennem otte dage fra 27. juni til 4. juli 2015.