Siamese klar med ny sexet musikvideo med misundelse som tema

Foto: PR

Det anmelderroste og ikke mindst prisvindende alternative rockband, Siamese, er til efteråret klar med en konceptudgivelse, hvor de syv dødssynder er et gennemgående tema. Allerede nu, er bandet klar med den første single, Ablaze, som tager udgangspunkt i misundelsen, hvor en morderisk, fræk demon, der bryder ind i forsanger Mirzas lejlighed.

“Selve situationen og ideen udsprang egentlig fra det virkelige liv. Selvfølgelig krydret lidt til med en smuk Sandra Daae i rollen som besat og halvnøgen stalker. Misundelsen er et af de stærkeste og mest normale følelser vi føler i hverdagen. Desværre tæt beslægtet med hadet,” forklarer Mirza Radonjica.

Den kommende udgivelse har fået titlen Sagilia, hvor de samfundskritiske briller igen er blevet taget på. Udgivelsen bliver fejret med en dansk tour, der starter på Lille Vega den 12. August.