Soundgarden vender tilbage med nyt album


Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 1384

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/shoutoutmusic.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

Det er ikke mindre end 16 år siden at Soundgarden sidst udgav et album, dengang var det med albummet Down on the Upside. Fans af det ikoniske grungeband fra Seattle har ventet længe og tålmodigt og nu kan de endelig se frem til at høre nyt fra Chris Cornell og resten af bandet. Soundgarden udsender nemlig deres sjette studiealbum, som kommer til at bære titlen King Animal til november i år, 24 år efter debuten Ultramega OK udkom i 1988.

Fra det kommende album er førstesinglen ”Been Away Too Long” netop blevet udgivet og spillet på P3. Titlen på singlen er en henvisning til den lange pause bandet har haft, hvor flere af bandets medlemmer har haft gang i flere forskellige projekter. Chris Cornell dannede blandt andet bandet Audioslave og har desuden arbejdet sammen med superproduceren Timbaland på sit tredje soloalbum Scream. Trommeslageren Matt Cameron spillede for Pearl Jam på deres sommer tour i 1998 og har siden da været en del af bandet. Cameron har desuden siddet bag trommerne i en kort periode hos både The Smashing Pumpkins og Queens of the Stoneage.

Men nu er bandet, som var en del af den enormt populære og indflydelsesrige grunge-bølge fra Seattle i start 90’erne, igen klar til at rocke dine højtalere. Soundgarden var dengang med til at definere grunge-genrens lyd sammen med andre Seattle bands som Nirvana, Alice in Chains og Pearl Jam og bandet fik for alvor kommerciel succes med udgivelsen Badmotorfinger fra 1992.

Hvis du har lyst til at høre mere om udgivelsen og tankerne bag bandets tilbagevenden, så lyt til Smag på P3, torsdag d. 4/10, hvor Chris Cornell kommer på besøg i studiet. Hvis du ikke kan vente til at høre hele albummet i november, så kan du få en smagsprøve og høre den nye singlen her: http://www.youtube.com/watch?v=Y0A71tITqe0