THE BROKEN BEATS klar med ny EP

THE BROKEN BEATS’ kommende EP, er et prequel for det kommende album, som forventes at udkomme engang til efteråret. Bandet brød igennem på P3, med deres symfoniske pop/rock, og numrene Essentials, In the Ruin for the Perfect, Diamonds in Rio og The Rules fra 2009s You’re Powerful, Beautiful and Extraordinary. Sidstnævnte blev ligeledes brugt som titelmelodi til DR successerien Manden Med De Gyldne Ører.

Musikken bandet levere, har altid insisteret på at hylde livets positive sider. Det er iøvrigt forsanger Kim Munks filosofi, at lave livsbekræftende musik, til det udtaler han Det er let nok at fylde folk med ens eget lort – musik er mit forsøg på at bidrage med noget positivt til den kollektive bevidsthed”.

Men dette er ikke tilfældet på bandets kommende udgivelse. For hvor meget det nu stritter imod Kim’s livsfilosofi, skinner sørgmodigheden mere igennem end den hidtil har gjort. De fem numre på EP’en Only Love, er skrevet på smerterne, efter et møde med kærligheden, som sangskriveren ikke havde modet til at gå med, og som i stedet endte med at koste ham alt. Ep’en ‘Only Love’ er produceret af Kim Munk selv og optaget, redigeret og mixet af Fridolin Nordsø og Carsten Heller. 1. single fra den kommende EP er ‘So Tell Me’ og udkommer d. 8/4. Ep’en der udkommer d. 29 April er forløberen til THE BROKEN BEATS femte album, der udkommer til efteråret på Target Records.

Man kan opleve THE BROKEN BEATS og deres nye materiale, når de spiller en eksklusiv forårskoncert i forbindelse med SPOT Festivalen på Headquarters i Aarhus d. 3 maj.

Trackliste:

1.So Tell Me
2.Only Love
3.Wonderful
4.Much Life
5. Been In Love