Vedsted Søfestival

Siger navnet på byen Vedsted tæt på Haderslev dig noget? Hvis det gør, så skyldes det måske den dejlige sø mange bader i. Men Vedsted er andet og mere end det.

De seneste 5 år har søen årligt været omdrejningspunktet for den gratis Vedsted Søfestival. En festival ikke helt som så mange andre – her er nemlig plads til upcoming musik. I løbet af de 5 år har de haft mere end 60 upcoming bands forbi. Er der noget vi kan lide her på ShoutOutMusic, så er det upcoming musik, så vi er glade for de får så meget spilletid.

Festivalen byder i år også på mere prominente navne som:

  • Sylvester Larsen og Nåleøjet
  • Helge Engelbrecht – Neighbours og friends
  • Amalie Thørholm
  • ALBI fra X-Factor
  • Melissa og Victoria fra Børnenes MGP

Festivalen løber over den 14. og 15. juni, og hele programmet kan ses på http://vedstedsoefest.dk/.